Medie – Mystisk brand på Skive Trav
Nordvestjyllands Brandvæsen måtte fredag aften rykke ud til en brand på Skive Travbane. Meldingen kom omkring klokken 18, og branden viste sig at være opstået i et værksted mellem to stalde.
– Branden opstod i et form for teknikrum og nåede ikke at brede sig til staldene. Det tog omkring 10 minutter, så var det under kontrol, siger Jan Christensen fra Nordvestjyllands Brandvæsen.
I stalden ved siden af rummet, hvor branden opstod, var der ni heste, som blev reddet ud allerede inden brandvæsenets ankomst af nogle piger, som har med hestene at gøre, forklarer Jan Christensen.
Nordvestjyllands Brandvæsen har i øjeblikket ikke noget bud på, hvordan branden er opstået. Af den grund virker branden ’lidt mystisk’ ifølge Midt og Vestjyllands Politi.
Sådan skriver TV Midtvest her til aften på deres hjemmeside.
Skrivelsen kan læses her.
Travet.dk forsøger at følge op.!






