13. august 2026

Meandbobbymcgee mod ny sejr

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Meandbobbymcgee mod ny sejr

Peter Rudbeck er en af dem, der er på plads i eftermiddag på Charlottenlund Travbane med en spændende starter.

Skive-revisoren kommer med Meandbobbymcgee, der blot har gjort en enkelt start i karrieren indtil videre. Det er i I. C. Tvede Memorial, at Meandbobbymcgee kommer til start, og det bliver den blot anden start i karrieren for hoppen.

Jan Dahlgaard sidder bag hesten, der har fået spor fire over 2000 m. Auto i den traditionsrige mindeløb på Lunden. Der køres om en førstepræmie på 15.000 kr., og der er præmier til samtlige heste, der kommer i fuld med tidsnotering.

Meandbobbymcgee er tippet som vinder i baneprogrammet i løbet, hvor der kommer yderligere seks heste til start.

DSC 4747 1

Vandt debuten

Tilbage i august måned var Meandbobbymcgee i prøveløb i Skive, hvor Jan Dahlgaard også sad bag den lækre hoppe.

Hesten blev godkendt uden problemer i tiden 1.21,5/2020 m. Volte, men det var først halvanden måned senere den debuterede.

Debuten fandt sted på Jydsk Væddeløbsbane, hvor det endnu engang var Skive-træneren Jan Dahlgaard, der kørte hesten.

Meandbobbymcgee blev spillet til favorit i løbet, og vandt sikkert i tiden 1.21,4/1800 m. Auto.

AY2X7082 kopier 1

Om Peter Rudbeck

Peter Rudbeck har efterhånden været med i travsporten i mange år, og har også vundet flere klassiske løb som træner. I Danmark er det blandt andet blevet til sejr i Dansk Trav Derby, hvor Birger Jørgensen sejrede med Stand And Deliver.

Peter Rudbeck var også repræsenteret i Dansk Trav Derby i år med Kungfufighting, der var tredje for Jan Dahlgaard. Fem heste står på Peter Rudbecks træningsliste. Udover Meandbobbymcgee, er det Kungfufighting, Lonesomerider, Manifeellikeawoman og Sisi Barosso.

Fotos af

Burt Seeger

Ole Hindby

Kjeld Mikkelsen

2 banner dansk revision skive 1 2
SENESTE NYHEDER
LEICESTER S2 5852 2
12. august 2026

Stor dag for mange anpartshavere

Stor dag for mange anpartshavere Team Lunden har gennem årene udviklet sig til et af de mest markante og samlende…
SAMARBEJDSPARTNERE