Martin Hansen – Vi er 40-45 mennesker om hesten
Martin Hansen med hjemmebane på Fyens Væddeløbsbane, har flere interessante anpartsprojekter i stalden. En af disse omhandler den 3-årige Wishing Stone-hoppe Grenache, som fredag gør sin første start i karrieren.
I den forbindelse satte Travet.dk Martin Hansen stævne.
“Anpartsprojektet omkring Grenache er bygget op omkring 20 anparter. Der er flere om en anpart og samlet er vi 40 – 45 omkring hesten, indleder Martin Hansen.
Det er et projekt, der har kørt siden december 2019, og der er tale om et projekt, som er udsolgt. Det har været vigtigt for projektet, at ejerne har kunne følge hende på tætteste hold, og derfor har vi trænet hver lørdag kl. 10, hvor alle anpartshavere så har haft mulighed for at følge deres hest.
Det blev selvfølgelig besværliggjort med Covid 19, og det har selvfølgelig sat sine begrænsninger. Inden Covid19 situationen, var der pænt fremmøde, og flere anpartshavere brugte deres lørdag formiddag på at komme på banen.
Hun har trænet hver lørdag kl. 10. Jeg har derfor ikke skulle bekymre mig om en, eller 20 dukkede op. Jeg har skulle gøre hende klar og derefter træne, mens anpartshaverne så har kunne følge hende, hvis de havde lyst/tid.”

Godkendt sidste år
“Grenache blev godkendt sidste år, og det var primært for at se, hvor langt hun var i sin udvikling. Hun var ikke på toppen da hun blev godkendt, og hun fik efterfølgende vinterferie.
Vi startede op igen i december måned, hvor hun har trænet okay, men uden at være prangende. Jeg har følt hun har manglet lidt, men vi fandt så ud af, at hun var en smule halt.
Det fik vi rettet op på sidenhen, og efterfølgende har jeg oplevet en helt anden hest. Grenache startede for en måned siden i et rutineløb, hvor jeg var skuffet over hende, men vi fandt efterfølgende en fejl som jeg håber, var årsagen til præstationen.”
Klar til at starte
“Nu er hun klar til at starte, og starten handler primært om at vi skal ud og se, hvor vi har hende. Jeg forventer ikke en sejr fra dette startspor og med så mange heste omkring hende.
Det har fra start været aftalt, at Rene Kjær skal være førstekusk på hende, fortæller Martin Hansen.
Martin Hansen starter senere på året et nyt anpartsprojekt om omkring Johanna Mason, der er efter Bvlgari Peak og hoppen O’ligne. Der er tale om en lillesøster til Gwen Stefani, som i øjeblikket er anpartshest som selvsamme Martin Hansen.
Det bliver et projekt med 10 anparter, afrunder Martin Hansen.”






