Marc Bæk kan få nogle gode dage
Der bliver lidt af se til for Aalborg-træneren Marc Bæk Nielsen, når han både har heste til start i eftermiddag i Aarhus samt på hjemmebanen på onsdag.
Efter en længere pause vender 3-årige Logan tilbage til løbene. Det bliver for første gang Jeppe Juel, der sidder bag hesten, der i sine to starter endnu ikke har hentet nogen præmier.
Jeppe Juel sidder atter i sulkyen bag Karisma Gardenia, der har vundet en enkelt gang i karrieren. En sejr, der kom tidligere på året. Senest var hesten fjerde på Jydsk Væddeløbsbane.
Det er blevet blevet til fire sejre i år for Kaiserslautern. En af sejrene var med Dennis Kristiansen, der dermed er ubesejret med hesten, som han sidder bag ved igen i eftermiddag.
I montéløbet er Mauro di Quattro til start. Den får Freja Steffensen i sadlen. Hesten vandt tidligere på året et montéløb i Odense, hvor Freja Steffensen red hesten til sejr ved den lejlighed.

Også fire til start juleaften
Ligesom i eftermiddag, starter Marc Bæk Nielsens stald også fire heste på onsdag, inden man skal fejre juleaften. Det sker i to løb, hvor staldkammeraterne møder hinanden.
Casper M. Nielsen sidder for første gang bag Luna Sotto, der vandt debuten på Lunden. I samme løb er Red Madonna til start, og det er med Flemming Jensen i sulkyen.
Marc Bæk Nielsen skal også i sulkyen. Det gør han med Imagine, som har vundet en enkelt gang i 29 starter. Sejren kom i DM for amatørkuske tidligere på året med Martin Sjøholm Jensen.
Blandt modstanderne til Imagine, er Kiki Sotto. Hoppen skal endnu engang køres af Jeppe Juel, der har vundet to gange med hesten, som dog ikke har smagt sejrens sødme i 2025.

Om Marc Bæk Nielsen
Det har foreløbigt været en god sæson for Marc Bæk Nielsen som træner. I 258 starter har stalden således vundet 37 gange, og det giver en sejrprocent på 14 procent.
Aalborg-træneren er også tæt på at runde en million kroner i indkørte præmier i indeværende sæson. Inden de to kommende løbsdag har stalden indkørt 968.029 kr.
I det daglige har Marc Bæk Nielsen også nok at se til. Træningslisten tæller på nuværende tidspunkt hele 39 heste, hvor Yin Yang med 840.049 kr. er den mest vindende i stalden.
Der er også flere spændende ungheste på træningslisten hos Marc Bæk Nielsen, som også ser ud til at gå en fin sæson i møde i 2026.
Fotos af
Burt Seeger
Gorm Foto

Tags: Marc Bæk Nielsen






