Magnus på langfart i dag
Wishing Stone-hoppen Evita blev I 2017 den dyreste plag på Aalborg auktionen. Hoppen blev derefter udbudt som anpartshest, og her havde hesten stor succes.
Evita har deltaget i samtlige finaler i årgangsløb. Vandt i 2019 Dansk Avlsløb for Hopper, og i den efterfølgende sæson blev det til sejre i Aalborg Hoppechampionat og Billunds Hoppesprint.
Evita er efter Wishing Stone, som også har lavet årgangsheste som Diamondwind, Dumbo, Donatello Garbo, Fossa, Golden C N og mange flere.
Mor til Evita er den svenske hoppe Super Spira, der også er mor til heste som Barolo 643.580 kr. rekord 1.13,3 samt Angelina, 478.470 kr. rekord 1.12,7
Efter endt anpartsprojekt blev Evita udbudt til salg, hvor hoppen blev erhvervet af Kim Kærslund. I dag står Magnus Ladegaard for den daglige træning af den nu syvårige hoppe.

Til Sverige i dag
Magnus Ladegaard tager i dag på langfart og nærmere betegnet Kalmar. Det gør han udelukkende for at starte Evita, hvilket sker i et sprinterløb med 40.000 skr. til vinderen.
Evita starter fra startspor fire og får Jörgen Sjunnesson i sulkyen.
Magnus Ladegaard har både benyttet sig af salgsmenuen, men også benyttet sig af vores auktionsside. Den opbakning er og har vi været meget taknemmelige over.
Kim Kærslund

Kim Kærslund er aktuelt en af landets største danske hesteejere. I en periode har Kim Kærslund benyttet sig af salgsmenuen, hvor fire heste har været udbudt til salg.
De tre åringer og den ene løbshest er alle formidlede til travfolk, og dermed får alle tre åringer chancen som løbsheste. De bliver dermed vigtige for dansk travsport fremadrettet, da antallet af løbsheste er faldende.
Alle åringerne er gået til dygtige hestefolk i Dansk travsport.
Kim Kærslund er fortsat en af landets største danske hesteejere i Danmark.
Fotos af:
- Flemming Andersen
- Martin Timm Holmstav







