Magnus M. Nielsen overgår sidste års niveau
Sejr giver nyt løft
Det går stærkt for Magnus M. Nielsen netop nu.

Det er gået én vej de senere år for Magnus M. Nielsen. Den unge Skive‑profil har formået at kombinere talent, arbejdsomhed og taktisk forståelse i sulkyen på en måde, der har gjort ham til et af de mest spændende navne i dansk travsport.
Allerede i 2021 vandt han DM‑titlen for travkuske, en præstation der for alvor placerede ham på landkortet. Siden har han bygget videre på fundamentet – ikke med store armbevægelser, men med en jævn, målrettet progression, hvor hver sæson har været bedre end den forrige.
Magnus’ talent stopper ikke ved de danske baner. To gange har han vundet Summer Meeting Talents på svensk grund – en konkurrence, der traditionelt tiltrækker nogle af de mest lovende unge kuske i Norden.
Disse sejre har ikke blot givet ham international anerkendelse, men også understreget, at hans taktiske overblik og evne til at time løbene præcist rækker ud over hjemlige rammer.

1. løb – Mariel
Det blev Flemming Jensen-trænede Mariel (Maharjah), der indledte for Magnus M. Nielsen i Aalborg. Parret tog spids fra start, men overlod føringen til Lucky Torp og Birger Jørgensen i starten af første sving. Sidstnævnte åbnede i 15,1/500 meter.
Efter 600 meter galoperede Lucky Torp pludselig, og det betød, at Mariel atter sad i føringen. Den treårige hoppe holdt resten af vejen til karrierens første sejr i 1.18,2/2140 meter auto. Andenpladsen gik til Paola Zandbergen, mens tredjepladsen gik til Kalistone.
Magnus M. Nielsen runder med sejren sidste års sejrsantal. Dagens sejr var nr. ni i sæssonen.
Ejer: Magnar L. Holthe
Opdrætter: Magnar L. Holthe
Træner: Flemming Jensen
Kusk: Magnus M. Nielsen
Se løbet her.
Fotos af Hesselborg Foto.














