Magnus – Jeg er stolt over gårsdagens ros
Jörgen Sjunnesson har gennem en lang og flot karriere kørt for mange af nordens største trænere. I går var svenskeren ude med store roser til Magnus Ladegaard efter sejren til Cassiopeia på Åby.
En ros Magnus Ladegaard også bed mærke i.
– Det er altid rart at modtage ros for ens arbejde. Her snakker vi om en kusk, som har kørt for mange flere af de største trænere herhjemme og i Sverige, så det er selvfølgelig dejligt at få ros af sådan en mand.
Det er noget der varmer i en sæson, som ikke lige er gået som vi have håbet på.
Hun er en fin hest

Magnus Ladegaard modtog i marts måned Cassiopeia i træning og sidenhen er det blevet til flere fine præstationer. I går blev det til sejr på Åby.
– Hun er en fin hest som gør det godt. Der skal ikke så meget til før det går galt og det er hendes store udfordring. Hvis hun var en normal hest, med den kapacitet som hun har, så havde hun stået med mange flere ettaller i karrieren, forklarer Magnus Ladegaard.
Det er en fin ejerkreds, som har givet os frie hænder i arbejdet med hende. Vi har et fint samarbejde, hvor jeg informerer om planerne og starterne for Cassiopeia.
Jeg har kun positivt at sige om hest og ejerkreds.
Året ikke gået som forventet
– Vi har ikke haft det år, som vi forventede og håbede på. Jeg har dog været med så længe, at jeg godt ved at hvis man arbejder hårdt og målrettet med tingene, så skal tingene nok vende til ens fordel på et tidspunkt.
Det blev ikke lige til den start, som jeg havde håbet på og vi havde nok forventet lidt mere selv. Jeg tror fortsat på det og er fortsat optimistisk på tingene. Vi har en pæn opbakning fra kunderne, og jeg tror på et godt 2022, men det har været lidt op ad bakke i år, uddyber Magnus Ladegaard.
Vi har på nuværende tidspunkt en stald, der er bygget op omkring ungheste og ganske få løbsheste. Det er her vi har lagt vægten, da det handler om at lave heste til de danske årgangsløb.
Det har kikset i år, da stalden blev ramt af sygdom på de forkerte tidspunkter. Vi har i år købt et par ungheste ind til stalden, som vi forhåbentlig får stor gavn af på sigt.
Vi er nødt til at køre, hvor pengene er. I Danmark findes pengene i årgangsløbende, så det skal vi forsøge at have vores heste klar til og det er også set ud fra et økonomisk synspunkt.

Er forbi jeres side 20 gange om dagen
Magnus Ladegaard følger også med i dansk travsport og er flittig læser af de danske travmedier. I den forbindelse, fortæller Falster-træneren.
– I må have ufattelig mange klik/besøgende, når i spænder så bredt i jeres materiale. For mit vedkommende er jeg vel inde på jeres side 20 gange om dagen. Det er både jeres salgsmenu, men også nyhederne.
Det handler om at følge med, og jeg synes jeres medie gør det godt med få hænder, afrunder Magnus Ladegaard.
Magnus Ladegaard har i år investeret i Gitano fra salgsmenuen på Travet.dk.
Fotos af Gorm Foto – Nykøbing Falster Trav og Martin Timm Holmstav.







