Lykkedes det i dag for derbyvinderens helsøster
Af Kenn Erik Bech
Axel og Rene Kjær vandt Dansk Trav Derby i 2016, men den flotte røde hest har stoppet karrieren med en totalindtjening på godt 1,8 mio. kr. Men i dag i Århus starter dens helsøster, Freja, i 5. løb som programnummer 1, kørt af Rene Kjær.
De hidtidige to starter for Freja, stadig ejet af opdrætterne, Frank og Preben Sørensen, har resulteret i galop begge gange. Måske den i dag kan komme fejlfrit rundt med det inderste startspor.
Love You-datteren Freja er efter Buckfinder-hoppen Hioubov Lykke, der havde en særdeles flot karriere med 12 sejre, indtjening 478.412 kr. og rekord 14,6a og 14,9m.
Hioubov Lykke har været særdeles produktiv som følhoppe med 11 afkom, hvoraf dog Axel har været den klart bedste. Ursus Hoff (v. Racer Bourbon) har dog også gjort det rimeligt med 11 sejre og rekord 13,2 samt ca. 300.000 kr. i indtjening.
I 2018 fik Hioubov Lykke hingsten Goop, en helbror til Axel. Goop er eksporteret til Tyskland. Sidste år fik Hioubov Lykke endnu et hingstføl, Julius H, ved franske Brillantissime.
Foto Gorm Foto.
[useful_banner_manager banners=22 count=1]






