Lunden – Vi lægger os fladt ned
I et forsøg på at løfte det kulinariske udbud på Charlottenlund Travbane forsøgte Charlottenlund Travbane sig i søndags med Sweet Deal til 249 kroner. Det gav visse udfordringer erkender banen overfor Travet.dk.
Et tilbud, der blev taget godt imod, og som var fuldt booket med mere end 250 solgte billetter. Dealen omfattede bl.a. entre, staldrundgang samt en grill buffet.
I forbindelse med arrangementet opstod der stor kø omkring buffeten, og udmeldingerne efterfølgende har været mindre pæne. Travet.dk har i dag været i telefonisk kontakt med bestyrelsesmedlem Heidi Andersen som lægger sig fladt ned.
“Jeg vil starte med at sige at det selvfølgelig ikke er godt nok, og vi har også analyseret udfordringen fra i søndags, da det ikke er på det niveau vi ønsker at levere på.
Vi havde udfordringer i køkkenet, og den udfordring har vi fundet en løsning på fremadrettet. Der blev ikke produceret den mængde mad, som vi ønskede, og det er der taget hånd omkring.”
Vi erkender vores fejl
Heidi Andersen er ny i bestyrelsen på Charlottenlund Travbane. Travsporten og Charlottenlund Travbane har dog i mange år været en stor del af Heidi Andersen.
“Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel, og nu har jeg tiden, og overskuddet til at gøre det. Vi forsøger igen den fredag den 4. august med helstegt pattegris med tilbehør samt fri fadøl,
Vi skal selvfølgelig oppe os, og vi laver kun søndagens fejl en gang, lyder det klart og tydeligt fra Heidi Andersen. Det var ikke godt nok, og det erkender jeg, lyder det fra bestyrelsesmedlemmet i DTS.
Foto Martin Timm Holmstav







