Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Lunden – Stor dag for Jeppe Rask

Han er en af landets yngste trænere, og resultaterne kommer i en lind strøm. I år er det blevet til sejr i Aalborg Store Prix, Dansk Auktionsløb for Hopper, sejr i Lord Vantines Mindeløb og Grand Circle 3-års Championat Consolation.

I går lykkedes det Jeppe Rask at kvalificere alle tre køreture til årets Kriteriefinaler. Hero Boom Bay & Harboe var begge tredje og kvalificerede sig dermed til Dansk Trav Kriterium.

Jeppe Rask kørte Helena D D til sejr, og er nu klar til Dansk Hoppe Kriterium.

Gårsdagens resultater betyder også, at Jeppe Rask står noteret for 30 sejre i denne sæson.

Jeppe Rask bestod trænerkurset i 2013, og sprang sidenhen i 2016 ud som selvstændig. Det store spring blev taget efter nogle lærerige år hos Knud Mønster, Bo Westergaard, Peter Jensen, inden han startede hos Flemming Jensen.

Jeppe Rask har fået både sølv og bronze til EM for Jockeyer, har vundet Mesterskab for Danmark og N.J. Koster Memorial med Montgomery Hill, blev Årets Travkomet i 2014.

De senere år har også budt på V75 sejr, sejr i DM for Hopper, sejr i Jydsk 2-årings Grand Prix Consolation, sejr i Grand Circle 4-års Hoppe Championat med mere. I 2020 var Jeppe Rask også deltager i landets eneste internationale væddeløb, da det blev til en sjetteplads i Copenhagen Cup.

Jeppe Rask slået sit navn fast med syvtommersøm, og resultaterne kommer i en lind strøm. En ihærdig ung træner, der knokler for at få tingene til at lykkes, og lykkes det gør det for Jeppe Rask.

I år har Jeppe Rask indkørt 1.242.083 kr.

Foto Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK