Lunden – Opdrætningsløbsprøver
Lunden byder velkommen til efterårsferietrav med en række interessante løb på programmet.
Først og fremmest skal vi stifte bekendtskab med nogle af de mest lovende danske 2-åringer, som skal forsøge at kvalificere sig til finalen i Dansk Opdrætningsløb.
Dansk Opdrætningsløb er Nordens ældste klassiske løb, som er blevet afviklet siden 1896. Finalen køres her på banen søndag, den 6. november, hvor det skal afgøres, hvem der skriver sig ind i historiebøgerne i den lange række af triumfatorer som startedes med sejr til hesten, Greenlander Boy.
Greenlander Boy var ejet af en af tidens store hesteejere, auktionsholder Rasmus Nielsen, som i mange år drev et auktionshus i Nørregade. Den blev kørt til sejr af den amerikanskfødte træner Alfred Johnstone, som i en årrække var virksom på Charlottenlund Travbane.
I dagens amatørløb forsøger deltagerne at kvalificere sig til finalen i Duvil’s Store Amatør Grand Prix, som er den bedst betalte løbsserie for amatørkuske i Danmark og som derfor, naturligt nok, har tiltrukket en række dygtige heste og kuske med det erklærede mål at komme i finalen som finder sted søndag, den 13. november her i Lunden med såvel hovedløb som trøstfinale.
Dagens sidste signaturløb er indledende afdeling af Summer Meeting Fall for heste, der har tjent højst 127.236 kroner. De 2 bedst placerede heste er forpligtede til at starte i finalen, der køres på Bjerkebanen i Oslo den 5. november med en førstepræmie på 100.000 NOK.
Dertil kommer en række rammeløb, så vi i alt byder på en spændende og varieret løbsdag, indleder man i dagens baneprogram.
Et baneprogram som kan findes her.
Der kan spilles med her.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
Foto Stein Larsen – Trav365.







