Louise Valentin Mortensen ny travtræner i Billund
Billund Trav har i dag offentligt at banen får tilført en ny træner i form af Louise Valentin Mortensen.
Billund Trav skriver følgende:
Den 1. august slår Louise Valentin Mortensen dørene op til stald 1A på Billund Trav, hvor hun starter op som professionel travtræner.
Louise, der er 26 år gammel, har gennem mange år haft travsporten som både hobby og levevej. Ud over en karriere som amatørkusk, har Louise også arbejdet professionelt hos bl.a. Christian Lindhardt i Tyskland, samt Søren Johansson og Morten Juul her i landet.
Du kan træffe Louise på tlf.: 3171 4769 – hun vil meget gerne fortælle om de muligheder, hun har for at træne din hest.
Billund Trav vil gerne byde Louise velkommen samt ønske hende held og lykke med den nye tilværelse som professionel travtræner her i Billund.






