Louise med tre nye heste i stalden
Billund-træneren Louise V. Mortensen har på det seneste modtaget yderligere tre nye heste på træningslisten. En del af tilgangen skyldes formentlig succesen med sejrshesten Ecu Egedal.
2-årige Hangover Shadow er ny i stalden hos Louise V. Mortensen. Wicker Hanover-datteren er moderen Bonney Annes sidste afkom, idet følhoppen blev meldt død i 2020. Hangover Shadow er ustartet.
Den ligeledes 2-årige Hope Skovsende har også taget plads i stalden hos Louise V. Mortensen. Hoppen er halvsøster til Ditte Skovsende og Freja Skovsende. Sidstnævnte er dog ikke med i derbyprøverne i eftermiddag
Endelig har Billund-træneren også budt velkommen til åringen Junker Ege. Moderen Let’s Go har fået 5 føl, hvoraf Junker Ege foreløbig er den femte og sidste hest.
Jagter 9. sejr på stribe
På mandag er Ecu Eegedal til start i Skive, hvor den jagter sin 9. sejr på stribe. Det er dog ikke hestens faste kusk René Kjær, der kører hesten mandag aften.
Den fynske træner er udelukket og det giver i stedet chancen til Jan Dahlgaard. Det er første gang at Dahlgård sidder bag den 5-årige Ready Cash-søn.
Dagen forinden har Louise V. Mortensen også hest til start på Jydsk Væddeløbsbane. Det sker med nyerhvervelsen Happy Flex med Thomas Bonde i sulkyen.
Billund-træneren har foreløbet fået 9 trænersejre i 21 starter i 2021, hvor det er blevet til 137.000 kroner i indkørte præmier.




