Liv Jorunn: Det køb er jeg glad for
Liv Jorunn: Det køb er jeg glad for
Købet af den 4‑årige Later Gator (Hejsa Reerstrup – Maharajah) har i denne uge fået en ny og engageret ejer i Liv Jorunn, som ikke lægger skjul på, at hun er både tilfreds og forventningsfuld.
For hende handler det ikke kun om at købe en hest – men om at investere i et individ med kapacitet, afstamning og fremtidspotentiale. Det gør Falster-træneren selv opmærksom på, da vi følger op på salget.

Flot individ
Later Gator er et flot, harmonisk individ, og netop det var noget af det første, der fangede Liv Jorunns opmærksomhed. “Den ser godt ud, og det er et fantastisk flot individ,” fortæller hun. Det er ikke kun udseendet, der taler for hesten – det er også stammen. Med Hejsa Reerstrup som mor og Maharajah som far er der tale om en afstamning, der i sig selv vækker respekt.
“Jeg synes med den stamme, så fortjener den også at få chancen,” siger hun.
En hest, der skal have tid – og som får den
Later Gator blev godkendt i Aalborg i slutningen af maj, og selvom kapaciteten er tydelig, er der ingen hastværk. Liv Jorunn er realistisk og tålmodig. “Han skal have lidt mere styrke, før han skal ud og starte. Han skal have chancen,” understreger hun.
Vi er godt klar over, at havde hesten været klar og lige til at starte, så havde vi ikke haft en chance for at købe en sådan hest.

Et køb med mening
Salget af Later Gator har været genstand for en del snak, men for Liv Jorunn er den ikke et mysterium. “Der er en grund til prisen,” siger hun. Når man kombinerer afstamning, eksteriør, kapacitet og alder, er det ikke svært at forstå, hvorfor hesten har en vis værdi – også selvom han endnu ikke har vist det store på banen.
“Jeg læste annoncen hos dig,” fortæller hun direkte henvendt til Travet.dk, “og jeg læser ikke andre medier herhjemme.” Det er en bemærkning, vi her på vores lille redaktion sætter stor pris og et skulderklap for vores måde at gøre tingene på.
“Du husker os små trænere”
En af de mest markante udtalelser fra Liv Jorunn handler ikke om hesten, men om vores egen medievirksomhed “Du husker os små trænere, og det er noget flere af os sætter stor pris på,” siger hun og uddyber.
“Er godt klar over jeres udfordringer, men vi er nogle der er glad for jeres medie, fortæller Liv Jorunn Lund under dagens samtale.
Jeg læser bla. jeres salgsmenu hver dag”.

En hest med fremtid – og en ejer med ambitioner
Later Gator står nu i et miljø, hvor han får ro og tid til at blive klar. Det gør Liv Jorunn-Lund flere gange opmærksom på under samtalen i dag.
Derfor er forventningerne også realistiske. Ingen taler om hurtige resultater. Ingen taler om mirakler. Men alle taler om muligheder. Og det er ofte netop dér, de gode historier begynder.
Et køb, der giver mening – både sportsligt og menneskeligt
Når man lytter til Liv Jorunn, står én ting klart: dette køb handler om mere end en hest. Det handler om faglighed, om passion, om at blive taget alvorligt – og om at give en hest med en stærk stamme den chance, den fortjener.
Later Gator er nu et projekt, et håb og en investering i fremtiden.














