Lillian Uglebjerg til Axevalla i dag
Lillian Uglebjerg tager i dag turen til det svenske og nærmere betegnet Axevalla.
Her starter man tre af staldens heste, og alle tre heste bliver matchet med det danske stortalent Victor Rosleff. En Victor Rosleff, der de senere år har forbedret sine cifre år for år.
I dag gælder det følgende heste:
- Rarely Access – 2 Løb
- Victoria L.L – 6 Løb
- Caravaggio Jet
Lillian Uglebjerg har haft nogle fremragende måneder, og aktuelt har stalden sejret 16 gange og fulgt op med 10 andenpladser i blot 68 starter.
Det er derfor en formtoppet stald, der i dag tager turen til Axevalla.

Hyrer Victor Rosleff
Historien om Victor Rosleff kunne ikke skrives meget bedre. En ung og forsigtig ung mand, med en drøm om at gøre travsporten til sin levevej.
Her på siden var kritikken hård fra flere af de etablerede traveksperter herhjemme, som kritiserede vores medie for at skrive og have for meget fokus på Victor Rosleff i vores dækning. Vi har kendt den unge mand siden, han var 15/16 år gammel og har som fokuspunkt valgt at give sportens unge mennesker tale og spalteplads på vores medie.
Victor Rosleff har ikke taget den traditionelle vej igennem ponysporten. Han tog licens til de store heste da han blev gammel nok, og dette efter god sparring med sin mentor Axel Jacobsen. En mand Victor Rosleff gentagne gange, har fremhævet i ind og udenlandske interview.
En ydmyg tilgang til travsporten kombineret med hårdt arbejdet, har været gennemgående hos Victor Rosleff siden 15/16-årsalderen, hvor licensen blev taget på Charlottenlund Travbane.

Slog igennem direkte
I dag er der ingen, der kommenterer på Victor Rosleff og hans tilgang til sporten eller omtalen om stortalentet. For stortalent er man, når man for tredje gang i træk forbedrer sine rekordcifre.
Victor Rosleff slog for alvor igennem i 2019, hvor det sammenlagt blev til 1,6 million kroner i indkørte præmier suppleret med 24 sejre. Det succesrige 2019 medførte også fin hæder med sig, og Victor Rosleff blev sidste år nomineret til årets komet i Sverige. Det blev også til sejr i lærlinge-SM, hvilket medførte et stipendium, som sidenhen blev brugt i Frankrig hos Björn Goop.
I 2020 blev der fulgt op, og det blev til endnu et svensk mesterskab. Årets cifre blev forbedret med næsten 900.000 skr. I forhold til året før, og sejrsantallet nåede igen op på 24.
I 2021 stod Victor Rosleff noteret for 39 sejre og 3,6 millioner skr. i indkørte præmier. I sidste sæson forbedrede Victor Rosleff endnu engang, da det blev til 50 sejre og 5.633.761 SEK.
Martin Timm Holmstav – Stein Larsen – Ulrik Pederse.





