Leder – Lad os løfte sporten sammen
Leder – Lad os løfte sporten sammen
I går modtog jeg en læserhenvendelse med et enkelt, men afgørende spørgsmål: Hvorfor løfter vi ikke sporten i samlet flok? Det handler ikke om økonomi. Det handler om samarbejde – reelt, forpligtende samarbejde – mellem medierne, Dansk Hestevæddeløb, DTC, trænerforeningen, Monteforeningen og Foreningen for Danske Travamatører.
Har efterlyst det i flere år
Gennem årene har jeg gentagne gange efterlyst netop dette: et officielt, struktureret samarbejde, hvor roller, ansvar og kommunikationsveje er tydelige. For hvis vi vil synliggøre sporten, udbrede sporten og udvikle sporten, så kræver det, at vi arbejder i samme retning – ikke i hver vores silo.
I dag fungerer kommunikationen sådan her:
DH udsender en skrivelse nogle gange. Banerne poster lidt på sociale medier og indimellem på deres hjemmesider. DTC sender mails til DH, som så sender dem videre. Trænerforeningen hører vi stort set aldrig fra. Amatørforeningen melder sig et par gange om året.
Det kan vi gøre bedre. Meget bedre.
Der snakkes, men leveres ikke
Jeg driver en nyhedsside, der både dækker det positive, det mindre positive – og som gerne tager ansvar for sportens udvikling. Men det ansvar kan langt fra løftes alene. Dansk Hestevæddeløb har gennem årene præsenteret strategiplaner og talt om samarbejde, kommunikation og ambitioner. Derfor er spørgsmålet relevant – og nødvendigt:
Hvordan mener Dansk Hestevæddeløb selv, at de leverer på disse områder?
For realiteten er, at der ikke findes noget reelt samarbejde. Der findes ingen samlet kommunikation. Der findes kun sporadiske mails og individuelle initiativer. Det er ikke godt nok for en sport, der kæmper for synlighed, relevans og fremtid.
Jeg påstår ikke at have alle svarene. Jeg er ikke et orakel. Men jeg har en platform med over 16.000 følgere på sociale medier og et officielt internationalt samarbejde med Trav365.no, hvor vi samlet når mere end 22.000 mennesker. Det er i sig selv et stærkt argument for at tænke samarbejde på tværs af interesser.
Alligevel taler jeg nok for døve øre hos dele af toppen i dansk travsport. Det ville ikke være første gang. Men håbet består: at man for sportens skyld vælger samarbejde frem for minimal kommunikation og hver-mand-sig-selv-mentalitet.
Kunne man eksempelvis forestille sig, at banerne fast sender deres aktiviteter til pressen? Det ville øge eksponeringen markant – uden ekstra omkostninger. Det er blot ét konkret forslag ud af mange, hvor fælles indsats ville gøre en reel forskel.
I dag er samarbejde på tværs af sporten desværre en by i Rusland.
Af Ulrik Pedersen.
