L’Amiral Propul – Læg mærke til navnet
Propulsion vandt det meste, af hvad en travhest kan vinde inden sagen om nervesnitning kørte sin gang. I Danmark har Leif Hansen og Judy Pålsson et opdræt af selvsamme hingst, og i aften går dette afkom ud i dagens prøve/rutineløb på Nykøbing Falster.
Amiral Propul er efter Propulsion og hoppen Quintessense (Varenne), som selv var en fremragende væddeløber med 12 sejre, rekord 1.12,0 og 448.423 SEK. L’Amiral Propul er hoppens første afkom.
L’Amiral Propul er bestemt ikke er blevet mindre interessant efter auktionerne i 2020. På den danske derbyauktion i 2020 fik Leo Søndergård Larsen toppris for Hingsten Hardcore efter Propulsion og hoppen Believe It Or Not. Hingsten blev solgt til den svenske stortræner Peter Untersteiner for den nette sum af 425.000 danske kroner.
Det samme år på Kolgjini sales blev dyreste hammerslag hingsten Bordeaux Face (Propulsion – Croix d’Am) der blev solgt for svimlende tre millioner svenske kroner. En klar indikation på, at Propulsion er i særdeles høj kurs.
Leif Hansen & Judy Pålsson har haft stor succes med Empire, som man købte for år tilbage på den danske derbyauktion for 150.000 kr.
Har Leif Hansen & Judy Pålsson endnu en toptraver på vej?
I aften kommer der en indikation på om L’Amiral Propul er familiens næste tophest.





