Kort nyt fra ind- og udland
Kort nyt fra ind- og udland
Vi leverer en kort nyhedsoversigt i et format, der giver dig hurtigt overblik.
Har du en historie, et tip eller en idé, der kan styrke vores dækning, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi prioriterer kvalificeret input fra både læsere og samarbejdspartnere – og vi tager gerne dialogen, uanset om du ringer eller skriver.
Ønsker du mere information om Travet.dk, eller vil du i kontakt med redaktionen, kan du nå os på telefon 42429451 eller mail: Ulrik@Travet.dk.
Kort nyt er også en mulighed for at svare på læserspørgsmål, og dem får vi mange af.

1). Familieforøgelse og nye kapitler hos Team Korfitsen.
Der er sket rigtig meget hos Team Korfitsen siden sidste nyhedsbrev – både på det private og det professionelle plan. I denne måned kan vi glæde os over familieforøgelse, nye heste i stalden, flotte nomineringer og et tilbageblik på en periode med både forandringer og taknemmelighed. Læs mere her.
2). Christina Lønborg – en markant amatør i dansk travsport.
Christina Lønborg har gennem de seneste år markeret sig som en af de mest stabile og talentfulde amatører i dansk travsport.
Hendes karriere er kendetegnet ved vedholdenhed, hårdt arbejde og en bemærkelsesværdig evne til at få det bedste ud af de heste, hun arbejder med — både som kusk og som træner. Læs mere her.
3). Anton Andreasen – En livslang dedikation til dansk travsport.
Hans opdræt er hvert år repræsenteret i de klassiske løb, og sidste sæson var ingen undtagelse. For de fleste i dansk travsport er navnet Anton Andreasen forbundet med kontinuitet, faglighed og en urokkelig passion for avl. Læs mere her.

4). En fornøjelse at læse.
At udenlandske medier læser med på Travet.dk blev søndag igen bekræftet. I både Norge og Sverige blev Travet.dk citeret i forbindelse med Charlottenlund Travbanes initiativ, hvor man tilgodeser de sjællandske opdrættere.
5). Et ungt talent på vej mod toppen – Nomineret som Årets 2‑åring i Danmark.
Mester C N er en af de unge travheste, der fra første færd har fanget travsportens opmærksomhed. Med sin harmonisk bygning, kvik opfattelse og naturlig løbsvilje er han et skoleeksempel på en moderne årgangshest, der både har fart, styrke og det helt rigtige temperament. Læs mere her.
6). Tre danske triumfer ved Jägersros Trav-Galla.
Jägersro dannede lørdag aften rammen om årets Trav-Galla, hvor sportens bedste præstationer blev hyldet, og hvor dansk travsport markerede sig med bemærkelsesværdig styrke. Hele tre danske heste blev fejret blandt de svenske topnavne – et tydeligt signal om, at dansk avl og dansk-ejede heste fortsat kan matche eliten på begge sider af Øresund. Læs mere her.

7). Sverige – Opdrættersejr til Kaj Jensen
Kaj Jensen opdrættede JC sejrede søndag på Eskilstuna. Se løbet her.
8). Sejrsprocent på 50
Magnus Ladegaard har startet fire heste i år, hvilket har resulteret i to sejre.
9). Udbudt til salg – Taget af og sejrede
Kiki Sotto var udbudt til salg, men efter indsatsen på Fyn, hvor hesten sad fast tog man den af. I dag sejrede Kiki Sotto på Charlottenlund Travbane.
10). Alex Haagensen på tavlen
Alex Haagensen kom søndag på tavlen i 2026, da Nikolaj Andersen sejrede med Gendry.

11). Omkring henvendelser.
Vi modtager i disse dage en del henvendelser fra virksomheder, som ønsker at få bragt materiale på Travet.dks platforme. Reklame er forbeholdt vores annoncører og derfor kan vi ikke bringe disse. Søndag eftermiddag, var det en auktionshest, man ønskede at få omtale af.
Har man lyst til at lave en samarbejdsaftale, så er man altid velkommen.
12). Om gebyr/ikke gebyr.
De to læserbreve fra Julie Malmros, har givet debat. På vores Facebook side deltager flere aktive.
13). Halmstad kører mandag og her er flere danske heste/trænere på plads.
Vi kommer med en oversigt i morgen tidlig.

14). Sådan gik det på Lunden.
Ludvig Cash
Det blev også til den fjerde sejr i træk for Magnus Ladegaard-trænede Ludvig Cash, da den sejrede for René Kjær. 4-åringen er dermed fortsat ubesejret i karrieren. Ekvipagen kom til føringen i første sving og herfra sejrede den i tiden 1.18,1/2000 m. Auto. Andenpladsen gik til Kane From The Lane, mens tredjepladsen gik til Lechuza.
Ejer: MM Racing & Kim Kærslund
Træner: Magnus Ladegaard
Kusk: René Kjær
Se løbet her.

Kiki Sotto
Marc Bæk Nielsen-trænede Kiki Sotto kom også på vinderpladsen. Sejren kom i hus med Jeppe Juel i sulkyen efter at parret havde overtaget føringen med 1150 meter til mål, hvorfra den kontrollede resten af løbet. Kiki Sotto tog karrierens tredje sejr i tiden 1.17,6/2000 m. Auto. I’m A Tiger tog andenpladsen, mens M T Thierry tog tredjepladsen.
Ejer: PT Handel & Konsulent v/P.Tindbæk
Opdrætter: 1887 Consulting A/S
Træner: Marc Bæk Nielsen
Kusk: Jeppe Juel
Se løbet her.

Manhattan Trot
Det blev til den anden dagssejr for René Kjær, da han vandt med Magnus Ladegaard-trænede Manhattan Trot. Ekvipagen nåede målstregen først efter at være kommet frem som første hest i andet spor efter 900 meters kørsel til sejren i tiden 1.16,6/2000 m. Auto. På de efterfølgende placeringer i løbet sluttede Joyforrun og Lovely Pace.
Ejer: Event Ekspersten ApS
Opdrætter: Ove Karlsson
Træner: Magnus Ladegaard
Kusk: René Kjær
Se løbet her.

Kadu Moseby
Christina Lønborg slog til, da hun sejrede med egentrænede Kadu Moseby. Med lidt under en omgang til mål kom parret ud som første hest i andet spor og herfra kunne de afgøre i opløbet til karrierens syvende sejr i tiden 1.17,0/2020 m. Volte. Andenpladsen gik til I’m The Lady, mens tredjepladsen gik til Kække Konrad W A.
Ejer: Christina & Victoria Lønborg
Opdrætter: Bent Lindgren Larsen
Træner: Christina Lønborg
Kusk: Christina Lønborg
Se løbet her.

Gendry
Det blev Alex Haagensen-trænede Gendry, der kunne vinde for Nicolaj Andersen. Undervejs blev det til et afventende løb, inden at angrebet kom i starten af løbet, hvorfra den svenskfødte hest afsluttede stærkt og sejrede i tiden 1.16,8/2000 m. Auto. Jada tog andenpladsen, mens Elmar Shadow tog tredjepladsen.
Ejer: Stald Forgive Me
Opdrætter: Svensk Reklamfinans AB
Træner: Alex Haagensen
Kusk: Nicolaj Andersen
Se løbet her.

Ecco Elholm
Adam Køhler havde fået chancen med Lisbeth Brender Haagensen-trænede Ecco Elholm, der fik et afventende løb undervejs. I sidste sving overtog føringen, da den førende Esajas pludselig galoperede og så vandt Ecco Elholm i tiden 1.18,0/2040 m. Volte. Livi Noble og Yagger Millpond sluttede på de efterfølgende placeringer i løbet.
Ejer: Morten Rønne m. flere
Opdrætter: Svend Christensen
Træner: Lisbeth Brender Haagensen
Kusk: Adam Køhler
Se løbet her.

Devil In The Sky
Det blev Bjarke Haagensen-trænede Devil In The Sky, som lukkede og slukkede på Lunden, da den vandt for Nicolaj Haagensen. Den svenskfødte hest kom i angrebet i sidste sving efter et afventende løb og sejrede i tiden 1.17,6/2020 m. Volte. Andenpladsen gik til Magic Talisman, mens tredjepladsen gik til Black Magic.
Ejer: B.N. & J. Haagensen & J. Olsson
Opdrætter: Göran Blom
Træner: Bjarke Haagensen
Kusk: Nicolaj Haagensen
Se løbet her.
Fotos af
Burt Seeger












