Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Blog

Kort nyt fra ind- og udland

Kort nyt fra ind- og udland

Få et hurtigt overblik over dagens vigtigste nyheder.

Vi har samlet de mest centrale højdepunkter til dig, så du nemt kan holde dig opdateret.

Med omhyggeligt udvalgte historier sørger vi for, at du altid er informeret om det, der betyder mest lige nu.

lUNDEN 10 e1659739744691

1). Læserhenvendelse. Hvorfor indsamler i kun kommentarer fra Charlottenlund Travbane og ikke Dansk Hestevæddeløb?

Vi har rettet skriftlig henvendelse og dermed taget kontakt. Vi har ikke modtaget svar på vores henvendelse, men derimod har vi fået tilsendt flere pressemeddelelser fra Dansk Hestevæddeløb. Dem har vi bragt.

Vi har skrevet om denne problemstilling i flere år. Onsdag formiddag meddelte vi Dansk Hestevæddeløb følgende:

“Dansk Hestevæddeløb har nu meldt ud om Vision Øresund – et historisk samarbejde med Svensk Travsport og Jägersro. Men udmeldingen kommer først efter, at svenske aktører har taget teten i medierne. Jägersros banechef gav et stort interview til Travronden, Imens blev danske medier mødt med tavshed.

Det er dybt kritisabelt.

Man kan ikke drive et travmedie i Danmark under de vilkår, hvor centrale aktører vælger at kommunikere eksklusivt med udenlandske medier, mens danske journalister og redaktører holdes hen med “ingen kommentarer” eller intet svar modtager. Det underminerer både tilliden og troværdigheden i den danske travdækning.

Når man som medie forsøger at formidle sporten loyalt og engageret, er adgang til information og dialog med nøglepersoner ikke bare ønskværdigt – det er nødvendigt. At blive ignoreret, mens andre får adgang, sender et klart signal: Nogle medier prioriteres, andre ignoreres.

Det er kritisabelt og jeg har påpeget det flere gange.”

Resultat: Ingen respons, og så er dialog umuligt.

lunden 11 702x336 1

2). Læserhenvendelse. Hvad siger trænerforeningen, banerne og deres repræsentanter  DTC til den måde DH agere på.

Svar: Travet.dk har torsdag eftermiddag et interview med Morten Friis, som sidder i trænerforeningen og DTC. Vi har henvendt os, og vi arbejder på at færdiggøre denne artikel.

3. Læserhenvendelse. Jeg læser både Travservice og Travet.dk på daglig basis. Jeg vil dog henlede opmærksomheden på Sulkysport og deres leder.

Svar: Den er læst, og der går ikke noget af undertegnede ved at henvise til denne – Klik her.

4). Læserhenvendelse. Jeg skrev det allerede sidste år til jer. Har vi de rette mennesker til at genforhandle aftalen med svenskerne. Den aftale som Bertel Maigaard, John Kirketerp og Claus Kollin fik forhandlet på plads. Svaret behøver i end ikke at give mig, da det fremgår tydeligt af aftalens indhold.

5). Læserhenvendelse. Hvis en hesteejer eller en med tilknytning til sportens ledelse, har siddet på Skovbo og underholdt, så bør der laves en undersøgelse, hvor vedkommende har den information fra. Hvis det sammer fra Dansk Hestevæddeløb, er det ud af vagten.

6). Medie. Den daglige leder på Jægersro udtalte sig til Travronden, mens medierne herhjemme fik “Ingen kommentar” eller intet svar. Læs mere her. 

7). Dansk Hestevæddeløb. Vision Øresund: Historisk samarbejde skal forvandle nordisk travsport. Læs eller genlæs her.

8). Charlottenlund Travbane. Lunden fortsætter ufortrødent trods forsøg på trusler.

Sverige og Dansk Hestevæddeløb kan ikke lukke Lunden, der ejes af Det Danske Travselskab. Lunden udgør Dansk Travsports største formue og har sportens største udviklingspotentiale, skriver Charlottenlund Travbane i en pressemeddelelse. Læs eller genlæs her.

9). Peter Haestrup afviser anklager. Læs eller genlæs her.

Lunden

10). Opsigelse. Travet.dk erfarede onsdag formiddag, at banechefen i Skive, Carsten Terp, har opsagt sin stilling. Flere aktive i sporten skrev til redaktionen med oplysningen, og vi forsøgte straks at få en bekræftelse.

Vores oprindelige artikel var klar til udgivelse med overskriften “Ikke bekræftet – Banechef siger op”

Men få minutter efter modtog vi en officiel udmelding fra Skive Trav, der bekræfter opsigelsen. Læs eller genlæs her.

11). Dansker udelukket i seks måneder. Troels Andersen, dansk travkusk, idømt seks måneders kørselsforbud og bøde efter positiv dopingprøve – en brat pause i en ellers fin karriere. Læs eller genlæs her.

12).  Ny sejr til Patrick – dobbelt triumf på Momarken. Læs eller genlæs her.

13). Dansk sejr. Saga Laursen og Thunderball SF triumferer på Solvalla. Læs eller genlæs her.

14). Alle står bag – Undtagen Peter Andersen. “Hele bestyrelsen i Dansk Travsports Centralforbund, med undtagelse af Peter Andersen, står bag planerne,” udtaler Stig Holst Hartwig om Vision Øresund til Travronden.

15). God statistisk. Alle onsdagens vindere, havde vi med i vores optakt til Aalborg. Ni ud af ni.

CarstenTerp 4

1. Løb – Ingar Halbak

Oliver L. Nielsen-trænede Ingar Halbak (Okay Bee) indledte løbsdagen for Anders Pedersen. Ekvipagen overtog spidsen efter 700 meter og sejrede i tiden 1.16,4/2140 m. Volte. Andenpladsen gik til Just Time, mens tredjepladsen gik til Hillbilly.

Ejer: O. Lindbøg, O. L. & E. O. Nielsen
Opdrætter: Bjarne Fyenbo

Træner: Oliver L. Nielsen
Kusk: Anders Pedersen

Se løbet her.

Starcatcher 4676

2. Løb – Starcatcher

Den kommende Skive-træner Kasper Foget sejrede med sin egentrænede Starcatcher (Djali Boko), som blev kørt til spids efter 700 meter og vandt i tiden 1.15,3/2160 m. Volte. Kaxi Brogård tog andenpladsen, mens Kash Shadow tog tredjepladsen.

Ejer: Kasper Foget & Robin Øhrberg
Opdrætter: Djali Sweden AB

Træner: Kasper Foget
Kusk: Kasper Foget

Se løbet her.

USEagle 4726

3. Løb – U S Eagle

René Kjær slog til med Björn Spangenberg-trænede U S Eagle (S J’s Caviar). Efter et afventende løb undervejs, kom angrebet på bagerste langside og U S Eagle sejrede i tiden 1.17,3/2160 m. Volte foran Marius Vang og Lille Åstrup.

Ejer: SI Racing
Opdrætter: Arne Frahm

Træner: Björn Spangenberg
Kusk: René Kjær

Se løbet her.

KnockOnWood 4805

4. Løb – Knock On Wood

Flemming Jensen-trænede Knock On Wood (Tobin Kronos) vandt for Jeppe Juel. Det blev til spids af to omgange for Knock On Wood, der vandt i tiden 1.15,4/2140 m. Linie. Andenpladsen gik til Nobby Stiles, mens tredjepladsen gik til Cavary R D.

Ejer: Stald Knock On
Opdrætter: Tina Raal Jensen

Træner: Flemming Jensen
Kusk: Jeppe Juel

Se løbet her.

KongArthur 4851

5. Løb – Kong Arthur

Jeppe Rask sejrede med Marianne Mechlenburg-trænede Kong Arthur (Tobin Kronos). Sejren kom i hus efter et afventende løb i tiden 1.17,0/2140 m. Linie. Aron Tabac blev diskvalificeret fra andenpladsen, som gik til Kozmo Von Hyrdehøj før Ivy League.

Ejer: Marianne Mechlenburg
Opdrætter: Marianne Mechlenburg

Træner: Marianne Mechlenburg
Kusk: Jeppe Rask

Se løbet her.

LadyZola 4888

6. Løb – Lady Zola

Det blev Nicklas Korfitsen, der kunne vinde med sin egentrænede Lady Zola (Zola Boko) efter at have overtaget spidsen i første sving til sejr i tiden 1.16,8/2140 m. Volte. Knight’n Day Keka tog andenpladsen, mens Kisser Vang tog tredjepladsen.

Ejer: Rikard Aanonsen
Opdrætter: Dorthe Christensen ApS

Træner: Nicklas Korfitsen
Kusk: Nicklas Korfitsen

Se løbet her.

TourEiffel 4935

7. Løb – Tour Eiffel

Morten Melin-trænede Tour Eiffel (Qwerty) kunne skære målstregen først for Michelle Mønster. Ekvipagen overtog spidsen i førte sving og sejrede i tiden 1.14,8/2140 m. Linie. Andenpladsen gik til Galant Lund, mens tredjepladsen gik til Gold Cap B R.

Ejer: Anita Gregersen & Stald Højvang
Opdrætter: Ecurie Pierre Levesque SNC

Træner: Morten Melin
Rytter: Michelle Mønster

Se løbet her.

IndianSummer 5039

8. Løb – Indian Summer

Flemming Jensen fik en ny trænersejr, da Birger Jørgensen sejrede med Indian Summer (Nuncio) efter at have spidsen efter 750 meter til sejren i tiden 1.19,4/2140 m. Volte. Lovely Moni tog andenpladsen, mens Lisbeth M tog tredjepladsen.

Ejer: Tina Raal Jensen
Opdrætter: Anders Gabrielsson

Træner: Flemming Jensen
Kusk: Birger Jørgensen

Se løbet her.

DangerDynamite 5111

9. Løb – Danger Dynamite

Det blev Martin Andreasen, der lukkede og slukkede i Aalborg med Danger Dynamite (Laughing Stock). Parret sejrede efter et afventende løb og en god afslutning i tiden 1.15,7/1640 m. Volte med Gaston og Lucky Win på de efterfølgende pladser.

Ejer: Martin Andreasen
Opdrætter: Kathrine M. Olesen

Træner: Martin Andreasen
Kusk: Martin Andreasen

Se løbet her.

Fotos af

Hesselborg Foto

Burt Seeger

Kjeld Mikkelsen – KM FOTO

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK