Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Kort nyt

Kort nyt: Søndagen bød på en række spændende begivenheder, som vi nu ser tilbage på. Samtidig ser vi frem mod en ny uge, hvor der allerede mandag afvikles løb i Aalborg.

1). Læserhenvendelse.

Det er tydeligt, at sporten står i en svær situation, men det er netop nu, at vi har brug for mod og en klar stemme. At rette ind uden at tage stilling er ikke en løsning – det er en stiltiende accept af, at andre sætter dagsordenen for os. Hvis vi ikke selv fortæller, hvad vi står for, og hvorfor vores sport har en berettigelse, så er der ingen andre, der gør det for os.

Dansk Hestevæddeløb har en kommunikationsafdeling – men hvor er kommunikationen? Hvor er de stærke budskaber, der viser, at vi tager dyrevelfærd seriøst, samtidig med at vi forsvarer vores sport? Det handler ikke om at gå i krig med kritikere, men om at være synlige, ærlige og stå fast på vores værdier.

Hvis vi fortsætter med bare at bøje nakken, mister vi ikke kun respekten fra omverdenen – vi mister også os selv. Det er nu, vi skal tage ejerskab over debatten og vise, at hestevæddeløb kan eksistere side om side med en høj standard for dyrevelfærd. Ellers risikerer vi, at sporten langsomt forsvinder, og det kan ingen af os være tjent med.

Hest

2). Sammensætningen i Dyreetisk råd

Henvendelse om hestesport til ministeren den 9 december – Klik her.

Der er en tydelig sammenhæng mellem sammensætningen og den seneste udmelding fra den 9. december. Det ser jeg som problematisk og deler bekymringen, som flere af jeres læsere også har udtrykt.

Hestesporten i Danmark er nødt til at forbedre sin kommunikation markant. Den nuværende tilgang skader sporten og efterlader et indtryk af en branche, der ikke formår at tage ansvar eller handle proaktivt.

Opfordringen bør tage udgangspunkt i det, der allerede kommunikeres på jeres sociale medier. Det er vigtigt, at hestesporten står samlet og tydeligt markerer sig i debatten om hestevelfærd og anvendelsen af heste i sport.

NewYorkLobell

3). Trænerskifte. Dansk derbyvinder trænerskiftes. Læs eller genlæs her.

4). Solgt her. Giantstone ind i kampen om årets hest. Læs eller genlæs her.

5). Solgt her. Geo sejrede for Kasper K. Andersen på Lunden. Læs eller genlæs her.

6). God omtale. Rosleff giver dansk travsport flot omtale. Læs eller genlæs her.

7). 5 Sejre i træk. Den danske traver First One Diamond sejrede søndag aften for femte gang i træk. Se sejren her.

GIANTSTONE D2I6602

8). Redaktør – Resultatformidling.

Resultatformidling har altid været en central del af vores arbejde. Vi ønsker at give danske opdrættere og aktive i sporten den opmærksomhed, de fortjener, og vi forsøger at skabe synlighed omkring deres indsats/resultater.

Det sker dog på trods af, at kun fire opdrættervirksomheder støtter op om vores arbejde. Når der efterspørges mere omtale på sociale medier eller retter kritik mod manglende dækning af danske løbsdage, er det værd at huske, at dette ikke er noget, vi lever af – og heller ikke noget, der i bred forstand bliver bakket op om fra opdrætternes side.

Travet.dk er i dag den eneste danske platform, der konsekvent anerkender og omtaler alle sejrende trænere, opdrættere og hesteejere. Dette selvom vi i øjeblikket kun har opbakning fra fire opdrættere og én travtræner.

Resultatformidling i 2025 fra de danske løbsdage er et emne, vi fortsat drøfter internt. Vi arbejder på at finde den bedste løsning, der både sikrer en effektiv formidling og imødekommer behovene hos dem, der skaber fundamentet for vores eksistens. I dag har vi alene 15.446 følgere på vores Facebook side, mens vi har 960 på vores Instagram. Reklameværdien er dermed stor for de danske aktive, opdrættere samt hesteejere.

opdraett

9). Billeder. 

Billedmateriale fra vores artikler ender ofte på de sociale medier, men det er ikke altid noget, landets banefotografer er begejstrede for. Mange af dem foretrækker selv at dele deres billeder, hvis de skal bruges på de sociale platforme.

Vi sætter stor pris på det arbejde, banefotograferne laver, og vi ønsker at bevare et godt samarbejde med dem fremover. Derfor vil vi gerne opfordre til, at vi respekterer deres ønsker og rettigheder, når det gælder brugen af deres billeder. I stedet kan man bestille billederne her.

10). Jan Dahlgaard har i år opnået flere sejre end i de foregående fem år. Det samme gælder for de indkørte præmier, som også har overgået de seneste fem års resultater.

11). Ole Berg Thomsen. Den mangeårige opdrætter Ole Berg Thomsen kom på tavlen for første gang i år. Han står selv for træningen af Iconic Ride, som leverede en stærk præstation.

GEO D2I6589

12). Frank og Preben Sørensen fik lørdag en opdrættersejr i Norge. Søndag fik man igen en sejr, da Kaboom sejrede på Chrlottenlind Travbane.

13). Kadira som udbydes i disse dage, er på startlisten mandag aften i Aalborg. Hesten udbydes til blot 15.000 kr.

14). Baneprogram. Se eller hent mandagens baneprogram her – Klik her.

15). Nicklas Korfitsen har givet Travet tilladelse til at bruge ham som baggrundsbillede på vores nye auktionsside. Billedet er venligst udlånt af Hesselborg Foto, og vi takker begge parter for deres bidrag.

16). Kentucky Shadow udbydes i disse dage. Kentucky Shadow starter mandag aften i Aalborg.

GEO MGL1223

17). Travet.dk giver et tilbageblik på søndagens 11 løb store program på Charlottenlund Travbane.

Det blev Michael Thorup-trænede Geo (Zola Boko), der kunne indlede på Lunden. Det gjorde den efter at være kommet til spids kort efter start og kunne vinde for Kasper K. Andersen i tiden 1.12,4/1600 m. Auto. Andenpladsen gik til Eik Hindø, mens tredjepladsen gik til Galliano Peak.

Ejer: Michael Thorup & Camilla Merrild
Opdrætter: Lene Dodensig

Træner: Michael Thorup
Kusk: Kasper K. Andersen

Se løbet her.

GLIDE BY SO EASY MGL1237

Glide By So Easy

Michael Lønborg tog ikke turen forgæves til Lunden. Han kunne køre først over målstregen med Glide By So Easy (Quite Easy U S) efter spidsløb undervejs i tiden 1.15,0/2000 m. Auto. Jada kunne tage andenpladsen på en god afslutning, mens Wikki Stone tog tredjepladsen.

Ejer: Clemmensen Ejendomsselskab ApS
Opdrætter: Katerina Jondahl

Træner: Michael Lønborg
Kusk: Michael Lønborg

Se løbet her.

JOMO CASH MGL1257

Jomo Cash

Jan Dahlgaard gør det godt med det materiale som han har, og en af de bedre er Jomo Cash (Cash And Go), der kunne vinde Nationalløb for sin træner efter at have ført hele vejen i tiden 1.15,6/2500 m. Volte. De efterfølgende pladser gik til Hurricane Photo og Even Steven.

Ejer: Stald Rosenvang
Opdrætter: Flemming Reinholdt

Træner: Jan Dahlgaard
Kusk: Jan Dahlgaard

Se løbet her.

GLORIUS RAIN MGL1276

Glorius Rain

Det blev Victor Rosleff, der kunne vinde med Flemming Jensen-trænede Glorius Rain (Donato Hanover) efter at have overtaget føringen tidligt i løbet, og parret kunne sejre i tiden 1.14,0/2000 m. Auto. Andenpladsen gik til Ea, mens tredjepladsen gik til Bring Me Money.

Ejer: Stutteri Dust
Opdrætter: Thomas Lind-Holm

Træner: Flemming Jensen
Kusk: Victor Rosleff

Se løbet her.

GIANTSTONE MGL1299

Giantstone

Nicolaj Haagensen holder fast i championatskampen, da han kunne vinde med Bjarke Haagensen-trænede Giantstone (Wishing Stone), der kunne føre hele vejen i tiden 1.15,2/2000 m. Auto. Jacks Cross kunne tage andenpladsen, mens Hush Money kunne tage tredjepladsen.

Ejer: B. & N. Haagensen & J. Olsson
Opdrætter: Svend Erik Nielsen

Træner: Bjarke Haagensen
Kusk: Nicolaj Haagensen

Se løbet her.

BILLIE EILISH MGL1322

Billie Eilish

Efter et afventende løb undervejs kunne Billie Eilish (Brillantissime) afgøre det for dens træner Henrik Thomsen i opløbet til sejr i tiden 1.16,0/2000 m. Auto. Det var med Jam In Laser, der førte det meste af løbet, og Juventas på de efterfølgende pladser.

Ejer: Holger Tillman
Opdrætter: Holger Tillman

Træner: Henrik Thomsen
Kusk: Henrik Thomsen

Se løbet her.

ICONIC RIDE MGL1335

Iconic Ride

Det blev til en flot debutsejr for Iconic Ride (Standout), som René Jonassen kunne sætte sig med føringen med, og herfra kunne den vinde i tiden 1.18,5/2000 m. Volte. Andenpladsen gik til Kasino, mens tredjepladsen gik til Kawilla Downs.

Ejer: Ole Berg Thomsen
Opdrætter: Ole Berg Thomsen

Træner: Ole Berg Thomsen
Kusk: René Jonassen

Se løbet her.

KABOOM MGL1359

Kaboom

Steffen Christiansen bragte sig tilbage i føringen i kampen om amatørchampionatet, da han kunne vinde med Axel Jacobsen-trænede Kaboom (Love You) efter et løb som første hest i andet spor i tiden 1.16,9/2000 m. Volte. Manuel tog andenpladsen, mens Cassius Crown tog tredjepladsen.

Ejer: Langesø Træningsc.(A.Jacobsen) m.fl.
Opdrætter: Frank & Preben Sørensen

Træner: Axel Jacobsen
Kusk: Steffen Christiansen

Se løbet her.

ZEROGUNING MGL1372 1

Zeroguning

Montéløbet blev afgjort på de sidste 200 meter af løbet, hvor Zaroguning (Symphonic Hanover) kunne gå forbi til sejr i tiden 1.17,6/2020 m. Volte. De efterfølgende pladser i løbet gik til Eye In The Sky og Gubernaculum W A. Sidstnævnte efter at have været førende undervejs.

Ejer: Mette Carlsen & Jesper Hein
Opdrætter: Björn Jonsson

Træner: Mette Carlsen
Rytter: Mette Carlsen

Se løbet her.

CATO MOSEBO MGL1383

Cato Mosebo

Det blev Cato Mosebo (Great Challenger), der kunne skære målstregen først for Flemming Nielsen. Det skete efter et afventende løb undervejs og god afslutning i tiden 1.17,9/2020 m. Volte. Andenpladsen gik til Black Magic, mens tredjepladsen gik til Anchor Man.

Ejer: Kavada Racing & Morten T. Vendelø
Opdrætter: Klaus Ryberg

Træner: Flemming Nielsen
Kusk: Flemming Nielsen

Se løbet her.

GIN RUMMY MGL1393

Gin Rummy

Efter en perfekt start kunne Lisbeth Brender Haagensen-trænede Gin Rummy (Great Challenger) tage spidsen for Nicolai B. Haagensen, og herfra kunne den holde hele vejen i tiden 1.19,4/2000 m. Volte. Akermann kunne tage andenpladsen, mens Magic Sea kunne tredjepladsen.

Ejer: Lisbeth & Nicolai Brender Haagensen
Opdrætter: Mariann Aastrup

Træner: Lisbeth Brender Haagensen
Kusk: Nicolai B. Haagensen

Se løbet her.

Fotos af Burt Seeger

Hesselborg Foto

Travet.dk

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet