Korfitsen tæt på sidste sæsons tal
Den unge Aalborg-træner Nicklas Korfitsen fortsætter med at vinde sejr på samlebånd, og han er nu tæt på cifrene fra 2023 efter blot fem måneder.
I går blev det til fire sejre i Aalborg for 1999-fødte Nicklas Korfitsen, som kan se tilbage på et fænomenalt år indtil videre.
Det startede med sejr til Hafa Go, hvorefter det unge sulkytalent kunne køre først over målstregen med Eva’s Yankee. Begge heste fik 12.500 kroner i førstepræmie.
Efter et par sejrsfrie løb, blev det til yderligere to sejre. What Time Is It sejrede først, inden at det blev til sejr med Nobby Stiles. De to sejre gav 20.000 kroner til sammen.
Det er anden gang inden for en måned, at Nicklas Korfitsen næsten rydder bordet i Aalborg. I sidste måned blev det til fem sejre på en og samme løbsdag.

Meget tæt på sidste sejrstal
Med gårsdagens fire sejre, er det indtil videre blevet til 45 sejre i 2024, og de er kommet i hus i 123 starter med 994.390 kroner indkørt.
De mange sejre betyder, at Nicklas Korfitsen efter sejrene i aftes har en sejrsprocent for i år på imponerende 37 procent.
Nicklas Korfitsen oplevede ellers sin bedste sæson i 2023, hvor det blev til 49 sejre, der kom i hus i 282 starter.
Det blev til 2.489.257 kr. i præmier sidste år mod 2.179.991 kr. året før, der indbragte 39 sejre til Aalborg-jockeyen.

Startede med ponysporten
Som så mange andre af de unge kuske, er Nicklas Korfitsen kommet ind til travsporten via ponysporten.
Nicklas Korfitsen er dygtig og en af de unge mennesker, som sporten indenfor de kommende år skal hænge hatten på.
Det viser sig også ved at den unge mand i 2020 blev kåret til Årets Komet af Hestesportens Galla.
Det er kun fremtiden, der viser, hvor langt det rækker for Korfitsen, der har vundet løb i USA, Danmark, Norge og Sverige.
Fotos af
Hesselborg Foto
Burt Seeger







