Korfitsen her, der og allevegne
Der var en kusk, der overstrålede alle andre på Musketerdagen i Skive. Navnet er Nicklas Korfitsen. Den 1999-fødte Aalborg-jockey vandt hele fem gange i ni starter.
Open Stretch i Skive og Nicklas Korfitsen var en god cocktail på Skive Trav i dag, idet Aalborg-jockeyen flere gange sad lukket inde uden mulighed for at komme ud til angreb.
Det skete med Fantastic Design, Eva’s Yankee, Golde Bay samt Photo Lavec, der alle kom i god fart i indersporet ned gennem opløbet.
Sejren med Seven Nation Army var faktisk den eneste, hvor Nicklas Korfitsen sad med fremme det meste af vejen, efter den kortvarigt havde afgivet føringen.
Så vidt vides, så er det vist første gang, at en jockey har vundet fem gange på en og samme løbsdag på en dansk bane.
Musketervinder uden derbymulighed
Hurricane vandt Pay Dirts Mindeløb, men de øvrige i derbyårgangen behøver dog ikke frygte hesten i derbysammenhæng.
Father Patrick-sønnen er nemlig ikke meldt i derbyet. Det fortalte Robin Bakker i forbindelse med interviewet efter sejren.
Til gengæld kunne det være gået grueligt galt for Heavenly Stone. Den snublede i sidste sving, hvor tjekken knækkede.
Heavenly Stone var kort nede på knæene, men fik rettet situationen, hvorfor den galoprede og blev diskvalificeret.
Foto Flemming Andersen







