“Kongen er tilbage”
Efter en kolikoperation og to syvendepladser i comebacket var der nogle, der tvivlede på, om Idao de Tillard igen skulle få muligheden for at revanchere galoppen i Elitloppet 2024. Nu kan den tvivl glemmes.
Kongen er tilbage, som kusken sagde – 15 måneder efter sidste sejr. Han løb 06,5 de sidste 500 meter!

Susanne Ohme fra Lillesand på Sørlandet er måske den vigtigste brik i Idao de Tillards liv. Hun skulle egentlig være i Frankrig i seks måneder, men er endt med at følge superstjernen gennem hele karrieren.
De vandt to Prix d’Amérique sammen, men da den tredje skulle sikres i januar i år, stod Idao de Tillard i stalden og restituerede efter en kolikoperation.
Idao de Tillard vendte tilbage på løbsbanen 12. marts og blev nummer syv. Det samme skete 4. april. Da gik han med framsko. Lørdag var det tid til Gruppe 1-løbet Prix de l’Atlantique på Enghien – denne gang uden sko på alle fire. Løbet har traditionelt fungeret som en slags udtagelse til de skandinaviske storløb.
Det gør det nok også i år, selv om det nu kun er Solvallas Elitlopp, der tilbyder flytransport og dermed realistisk kan forvente at få de bedste franske heste til start.

»Pang«, sagde det
En meget tændt Frank Gio (e. Face Time Bourbon) fløj forbi en starthurtig Idao de Tillard (e. Severino) fra start og satte afsted med blændemaske i langt højere fart, end kusken Matthieu Abrivard ønskede. Der var skiftende positioner i feltet, men ingen udfordrede Frank Gio i spids. Favoritten Iroise de la Noe (e. Tornado Bello) kom buldrende i tredjespor ned ad den sidste af de lange langsider på Enghien.
Da smuttede Clement Duvaldestin opmærksomt ud i andetspor og fik ryg på stærke Iroise. »Clemo« ved, at opløbet på Enghien er et af de længste i landet – meget længere end eksempelvis Vincennes. Heste kom bredt ude i banen, mens Frank Gio var mør. Idao de Tillard fik trådt sig fri, og da Clement Duvaldestin trak draskylapperne ned, eksploderede 8-åringen som i sine velmagtsdage og spurtede ind til sejr i toptiden 1.10,1a/2150, foran den positive 10-åring Go On Boy (e. Password) og den fremadstormende 6-åring Keep Going (e. Follow You). De sidste 500 meter gik efter 1.06,6 for Idao de Tillards vedkommende!
Dette var faktisk Idao de Tillards første sejr siden 25. januar 2025, da han vandt sit andet Prix d’Amérique. Spillerne vidste ikke helt, hvor de havde ham i dag, og sendte ham afsted til odds 6,60. Førstepræmien var på solide 90.000 euro – knap 1,1 millioner kroner.

Til Elitloppet
På tribunen jublede træner og kuskefar Thierry Duvaldestin vildt og strakte armene i vejret efter triumfen. Han har naturligt nok været spændt efter den alvorlige operation, Idao de Tillard gennemgik – og nu slap spændingen. Efter løbet erklærede Thierry Duvaldestin, at Elitloppet på Solvalla nu er det næste store mål. Det betyder, at Susanne Ohme må forberede sig på endnu en tur til Sverige og Solvalla, hvor hun har mange venner efter flere års arbejde der, blandt andet hos Robert Bergh.
1.10,1a/2150 er ny løbsrekord. Den gamle tilhørte Elitlopp-vinderen Horsy Dream fra 2024 med 1.10,2. Idao de Tillard startede også i Elitloppet i 2024, men rodede sig væk i galop i kvalifikationen. Nu er der klar bane til et nyt forsøg. Til Solvalla rejser formentlig også Go On Boy, der vandt Elitloppet sidste år. Så skal de andre heste få kamp til stregen!
Som Clement Duvaldestin sagde på seremonipladsen: »The King is Back!«
Se løbet her.
Bragt i samarbejde med tRAV365.NO











