Købt på auktion – Har mere end 20 heste
I 2021 var hoppen Imagine med på den danske derbyauktion. Her blev hoppen handlet for 75.000 kr. Køber var Peter Tindbæk, som de senere år har investeret stort i dansk travsport.
I dag er Peter Tindbæk med i mere end 20 heste i dansk travsport. Der er heste, han ejer selv, og andre deler han med andre. Aktuelt har Peter Tindbæk heste hos flere danske trænere.
“Jeg lærte Peter Tindbæk at kende gennem et foderfirma, som sponserede stalden på daværende tidspunkt. Det samarbejde udviklede sig sidenhen til, at jeg fik chancen med flere heste.
Peter er en sympatisk og ildsjæl. Han er typen, der satser, hvor andre ser begrænsninger eller stopper. En entusiastisk hesteejer, som er en fornøjelse at have i stalden, kunne Marc Bæk Nielsen fortælle i sidste måned.
I dag sender Marc Bæk Nielsen omtalte Imagine til start på Jydsk Væddeløbsbane.

Købt af Peter Rudbeck
I sidste måned var Peter Tindbæk og Karsten Lillebæk på indkøbstur endnu engang. Her investerede de to gode venner i Peter Rudbecks opdrættede Justlikejessejames.
Marc Bæk Nielsen udtalte efterfølgende:
“Det er Peter og Karsten, der har købt Justlikejessejames sammen, og jeg ser frem til at arbejde med hesten. Dens præmiesum i forhold til dens evner gør den yderst interessant.
Jeg har fulgt hesten i løb, og den bliver et stærkt tilskud til min stald.”
[useful_banner_manager banners=32 count=1]




