Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Klar til Prix d’Amérique – Mor står i Danmark

Explosive Matter-datteren Rebella Matters (u. Mystical News) er klar til Prix d’Amérique. Det er med danske øjne ganske interessant.

Det sker, efter at den norskfødte hoppe i søndags gik et topløb. Det blev søndag til en tredjeplads i Prix d’Amérique-kvalifikationen Prix du Bourbonnais på Vincennes, hvilket gav en direkte billet til Frankrigs største løb den sidste weekend i januar.

Rebella Matters er efter hoppen Mystical News, og denne befinder sig i Danmark og nærmere betegnet Team Nørbak. Den nu 19-årige hoppe var selv en særdeles fin væddeløber.

Mystical News startede selv 24 gange i karrieren med 12 sejre til følge. Præmiekontoen nåede 2.067.324 norske kroner ved karrierestoppet i 2016. Et karriestop, der blev afrundet med sejr i VG Norsk Trav Derby 2006, hvor Frode Hamre sad i vognen.

I avlen er Rebella Matters med 5,7 millioner norske kroner bedste afkom. Hun er mor til seks startende afkom, og i juli måned kunne Team Nørbak fortælle på deres Facebook side, at Mystical News havde født et hingsteføl efter Muscle Mass.

Taget imod 25 føl i år

Før i tiden havde stort set alle opdrættere deres følhopper hjemme, men i dag er det mere udbredt, at hopperne er opstaldet hos andre, bl.a. hos Team Nørbak i Sæby

Team Nørbak har i år fået fine priser for deres afkom på de svenske og norske auktioner. Det har vi her på Travet.dk beskrevet ved flere lejligheder.

Salgsmenuen på vores medie formidlede tidligere i år hesten Jerico for Team Nørbak.

Jerico er en 1 års hingst efter Dream Vacation og Giralda Boko. ”Han er solgt til en anpartsforening hos Michael Lønborg, oplyste Line Nørbak til Travet.dk.”

Topbilledet er af omtalte Jerico

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads