Kirketerp – Den stopper karrieren
John Kirketerp meddeler på egen hjemmeside at staldens Masotto stopper karrieren. I aften har stalden samtidig topchance på Solvalla.
Kun fireårige Masotto har løbet for sidste gang, fortæller dens ejer og opdrætter John Kirketerp.
Masotto nåede bare fem starter. Muscle Mass-datteren i Bo Westergaards træning fik andenplads som bedst.
Det blev i præmier til 9.206 kroner.
– Hun skal i avlen i år. Hingstevalget er ikke truffet endnu, oplyser John Kirketerp.

Vinderchance i aften
Stald Sotto-ejede Jeremias Sotto er tippet toer i Solvallas baneprogram i aften. Fra bagspor.
Favorit er ubesejrede Patriot Zon, som har vundet to gange i to starter, og som starter i første række.
Det 2140 meter auto lange løb køres klokken 19.27.
Jeremias Sotto vandt sin sæsondebut og gør således årets anden start i aften.

Travet.dk er meget privilegeret over at have Stald Sotto/John Kirketerp med på holdet i 2024.
Vi vil forsøge at opdatere bedst muligt fra staldens gøren og laden.
Det samme gælder omkring opdræt og auktioner i 2024, hvor Stald Sotto deltager.
Staldens egen hjemmeside kan besøges her.
Fotos af.
- Burt Seeger
- Breeders Club
[useful_banner_manager banners=29 count=1]







