Kim Pedersen til Solvalla
Kim Pedersen til Solvalla
Danske Kim Pedersen tager i aften til Solvalla-banen, hvortil han medbringer en femårig danskfødt hest.
Det er Kalule Simoni, der skal køres af den svenske catchdriver Magnus A. Djuse.
Dagens opgave
For den femårige Kalule Simoni venter der en spændende opgave på Solvalla, hvor den har fået spor et over 2140 meter auto.
Hesten starter i Solvalla-serien, hvor finalen køres den 15. maj. I aften køres der om en førstepræmie på 80.000 svenske kroner.
Det bliver Magnus A. Djuse, der skal køre den Peter Simoni-opdrættede hest for første gang i karrieren, der har budt på seks sejre.
Kalule Simoni er tippet som vinder i Solvalla-banens officielle program.
Opkaldt efter bokser
Kalule Simoni er opkaldt efter den ugandiske bokser Ayub Kalule, der blev professionel og kom til Danmark i 1976, hvor han fik kontrakt med boksepromoteren Mogens Palle.
Samme år boksede han sin første kamp i KB Hallen, hvor han besejrede tyske Kurt Hombach på point. Det blev i alt til 50 kampe for Ayub Kalule, hvoraf han vandt de 46.
Den sidste kamp boksede Ayub Kalule i 1986 i Sheffield i England, hvor han tabte europamesterskabet til Herol Graham. Han er efterfølgende vendte tilbage til Uganda, hvor han er boksetræner.
Sønnen Kasper Kalule valgte en anden vej og blev professionel fodboldspiller. Han vandt Ekstra Bladets skoleturnering i 2001 med Egeskolen og spillede blandt andet for Fremad Amager.
Om Kim Pedersen
Kim Pedersen er født i 1988 i Danmark, og stammer for Serritslev, der ligger nord for Brønderslev i Nordjylland, og allerede tidligt i karrieren valgte han at gå travvejen.
I starten af årtusindet begyndte Kim Pedersen hos Henrik Lønborg. Derefter gik turen videre til Flemming Jensen, inden at danskeren afsluttede hos Bo Westergaard i Norge.
På et tidspunkt vendte Bo Westergaard tilbage til Danmark, hvor Kim Pedersen valgte at blive i det norske, hvor han startede på travskole, hvorefter han blev træner på Bjerke.
Fra Bjerke gik turen videre til Åby i starten af året. Det er foreløbigt blev til 19 starter som træner i 2026, som har resulteret i fire sejre, tre andenpladser og to tredjepladser.
Fotos af Trav365 & Martin Timm Holmstav

















