Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Kendt travmand bliver hesteejer

Kendt travmand bliver hesteejer

Vi har endnu ikke det fulde overblik over gårsdagens auktionsresultater, men vi har været på jagt efter en god historie – og den fandt vi hos den erfarne travmand Bo Bøhm. Bo Bøhm, der også bærer titlen som uofficiel Danmarksmester i Travtips, kunne i aftes dele en spændende nyhed med os.

541632148 806828555370889 5551068202959862127 n 1 e1756630180309

Efter auktionen modtog vi både et billede og navnet på en auktionshest, og i dag har vi fulgt op på historien.

Til Travet.dk fortæller Bo Bøhm:

“Nana Crown (født 22. maj 2024) er nu min.

Jeg fik hende for kun 30.000 kroner – et røverkøb! Hendes mor, Karla Crown, er helsøster til Calle Crown, som har tjent over 6.100.000 SEK. Nana Crowns far er Power (født 2016), en relativt ny avlshingst, der i sin løbskarriere tjente over 12.000.000 SEK og allerede har vist sig som en stærk avler.

At jeg har gjort et godt køb, er indlysende. Det blev yderligere bekræftet, da fem personer under og efter auktionen spurgte, om de kunne købe en andel i hesten. Nu må jeg lige i tænkeboks.”

Vi følger spændt med i, hvad fremtiden bringer for Nana Crown og Bo Bøhm.

ChockNock 2344

Positiv udvikling

Som tidligere nævnt kan vi ikke offentliggøre en køberoversigt, men vi kan glæde os over, at Bo Bøhm og Mona Zaremba er tilbage i sporten.

Det er en positiv udvikling, og Travet.dk har erfaret, at flere nye hesteejere er kommet til efter gårsdagens auktion. Blandt de nye ejere er der personer, som aldrig tidligere har haft hest, hvilket er særligt opmuntrende.

Mona Zaremba har tidligere haft stor succes med nogle af landets bedste heste, herunder O’Grady, og hun har også haft en derbyvinder i Chock Nock (billedet).

Vi byder Mona og Bo varmt velkommen tilbage i sporten og hilser samtidig de nye hesteejere velkommen. I er altid velkomne til at kontakte os.

Fotos af

Martin Timm Holmstav

Privatfoto – Bo Bøhm.

 

[useful_banner_manager banners=3 count=1]

 

[useful_banner_manager banners=4 count=1]

 

 

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK