Ken Ecce på tavlen
Det blev dansk på første og andenpladsen, da hestene i dagens 7 løb på Jægersro løb over målstregen. Ken Ecce kunne sejre bag Johan Anderberg-trænede Borups Racing, som sejrede før Alpha Peak.
Dagens sejr var den første siden november måned for Borups Racing, der blev belønnet med 30.000 SEK.
Ken Ecce har over en længere periode været stærkt kørende og dagens sejr var nr. 11 i år (kilde Travsport.se). Ken Ecce runder med dagens sejr 900.000 SEK i indkørte præmiepenge.
Ken Ecce vandt DM for travtrænere i både 2009 og 2017. Ken Ecce har fejret mange triumfer som både træner og kusk. Lunden-træneren er også en hyppigt benyttet catchdriver i Danmark og Sverige.
Dygtig træner og kusk
Ken Ecce tog springet som professionel travtræner tilbage i 1986.
Ken fik sit store gennembrud i 1990, hvor han blev trænerchampion på Skovbo og vandt 88 løb. Siden er fulgt en perlerække af storløbssejre, bl.a. Dansk Hoppe Derby med Oliva Air og Cilla Mazur, Dansk Hoppe Kriterium med Medoc og Dansk Opdrætningsløb med First april – for blot at nævne nogle af de allerstørste.
Ken Ecce, er en af de danske travtrænere, som Travet.dk har haft fornøjelsen af at besøge hjemme. En fantastisk travfamilie, hvor man med al tydelighed kan se, hvor meget man brænder for tingene.
Se dagens løb her.
–





