Kan Just Hans sætte konkurrenterne på plads?
Kan Just Hans sætte konkurrenterne på plads?
Bent Svendsen har en imponerende hest i Just Hans, som i dag skal dyste mod sine jævnaldrende i Grand Circle 5-års Championat for Hingste/Vallakker.
Med startspor 1 bliver Just Hans uden tvivl favorit, og det er tvivlsomt, om nogen af konkurrenterne kan tage en længde på ham fra start. Hvis det scenarie udspiller sig, kan løbet udvikle sig til en taktisk affære.
Dog er det næppe sandsynligt, at Isseymiyake Secret er sendt til Danmark blot for at se til fra sidelinjen. Det samme gælder My Way Damgård, Itsgottobeperfect og Jigger, som alle kan blande sig i kampen.
Der er lagt op til et spændende og intenst opgør.

Købt som åring
Just Hans blev handlet til sin nuværende ejer Bare Hans A/S i august 2021, og gik efterfølgende i træning hos Bent Svendsen.
Den indledte karrieren i 2022, hvor den vandt tre ud af fire starter og heriblandt Jydsk 2-årings Grand Prix i Aarhus.
Året efter strøg hesten til tops i Dansk Trav Kriterium i en sæson, hvor det i alt blev det til syv sejre i 10 starter.
Sidste år sluttede hesten som sjette i Dansk Trav Derby, og det blev i alt til fire sejre i 11 starter for Just Hans, der har vundet to ud af tre starter i år.

Om Bent Svendsen
Bent Svendsen er født og opvokset i Skive, og har fejret størstedelen af sine triumfer med egentrænede heste, og det er ikke mindst hans evner i en sulky, som han er kendt for.
Som selvstændig er det blevet til talrige storløbssejre – bl.a. Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby, tre sejre i Dansk Opdrætningsløb samt ikke mindst flere sejre i DM for Travtrænere.
Travet.dk har for år siden haft fornøjelsen af at besøge familien Svendsen hjemme på deres tidligere gård.
I flere år var Travet.dk også tøjsponsor for døtrene Maria og Camilla Dueholm Svendsen.

Dygtig opdrætter.
Just Hans er ellers opdrættet af Peter Fog
Peter Fog er født i Aalestrup og bestod eksamen som dyrlæge i 1983. Efter nogle år som assisterende dyrlæge ved praksis i Aalestrup-Hvilsom kom han i 1985 til Ansager Dyrehospital, hvor han i 1989 blev medejer.
Peter, som er født ind i en familie af traventusiaster, har bestridt adskillige tillidserhverv både inden for travverdenen og dyrlægeverdenen.
Fotos af Burt Seeger.
[useful_banner_manager banners=4 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]







