Just A Lady bliver favorit
I eftermiddag køres Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix og efter sejren i prøven bliver Just A Lady løbets favorit.
Det er første gang, at Just A Lady starter med Nicklas Korfitsen, som træner efter at den frem til og med prøven var i træning hos Bo Westergaard.
I prøven til Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix var det også Nicklas Korfitsen, der sad bag hesten, som ved den lejlighed gjorde årets første start.
Den sad som første hest i andet spor en del af løbet, men Just A Lady kunne alligevel afgøre løbet til sidst til sin egen fordel.
Med tiden 1.14,7/1800 m. Auto var hesten den næsthurtigste af vinderne i prøven efter Ibiza Garbo, der vandt i 1.14,1.

Galop i Hoppe Kriteriet
Det var sidste år, at Just A Lady gjorde sin første start efter at den var blevet godkendt i prøveløbet året forinden med Nicklas Korfitsen.
Hoppen vandt sine fire første start, inden den startede i prøven til Grand Circle 3-års championat for hopper, hvor det blev sejr i både prøve og finale.
I Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix sluttede hesten på andenpladsen i prøven, mens den i selve hovedløbet opnåede den samme placering.
Efter en andenplads i prøven til Dansk Hoppe Kriterium endte det i galop for Just A Lady i hovedløbet, hvorefter den sluttede uplaceret i årets sidste start.

Blev solgt på auktion
Just A Lady er opdrættet af Dorthe Christensen og var med på Aalborg-auktionen i 2021, hvor den også blev handlet.
Det var Bo Westergaard, som fik hammerslag på hoppen for 55.000 kroner, og efterfølgende overtog Rikard Aanonsen hesten.
Moderen til Just A Lady er Global Lady og hun har foreløbigt bragt otte afkom til verdenen, hvoraf de seks allerede har startet.
Med 1.803.648 kroner er Eros Zola den mest vindende af Just A Ladys søskende, og det er sket med 27 sejre i 59 starter.
Fotos af
Ole Hindby
Burt Seeger
Gorm Johansen







