Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

John Køhler udnævnt til Hall of Fame

I forbindelse med et VIP-arrangement før dagens løb på Fyens Væddeløbsbane er travtræner John Køhler blevet indlemmet i Travsportens Hall of Fame.

Medlemmerne af komiteen bag Travsportens Hall of Fame har begrundet udnævnelsen af John Køhler med følgende ord:

”Udnævnelsen sker på baggrund af en stor karriere som træner igennem mere end 40 år, hvor han især i perioden 1981-95 var totalt dominerende på Fyens Væddeløbsbane med 14 trænerchampionater på 15 år.

John Køhlers største triumfer er taget med Hairos, der vandt både Copenhagen Cup, N.J. Koster Memorial og Europæisk 5-års Championat. Hairos deltog desuden i flere storløb i USA, hvor hesten to gange forbedrede den absolutte danske rekord.

Karrieren har indtil videre budt på næsten 2.200 sejre, og det gør John Køhler til en af dansk travsports oftest sejrende kuske.

John Køhlers karriere har også budt på sejre i flere årgangsløb med heste som Levelet Tax og Nolo Spin, ligesom han fortsat er indehaver af den danske sejrsrekord med Kandar, der vandt 20 løb på stribe.”

Læs mere på www.thof.dk.

Hairos Copenhagen Cup ma%CC%8Alstreg scaled

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet