25. august 2026

John Køhler fejres på Fyn

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Fyens Væddeløbsbane hylder i dag en af deres helt store profiler.

I forbindelse med sin 70 års fødselsdag hylder man i dag John Køhler.

Kosters Hairos John Koehlert vinder

John Køhler – også kendt som John K. – er en af de største profiler, fynsk travsport nogensinde har fostret. Han har haft en beundringsværdig karriere som FVB-træner, der strækker sig over 44 år. I perioden fra start 80’erne og ind i midten af halvfemserne var han altdominerende på Fyens Væddeløbsbane med 14 trænerchampionater på 15 år.

Han er en af dansk travsports oftest sejrende kuske med langt over 2.200 sejre på CV’et og har vundet storløb som Copenhagen Cup, Europæisk 5-års Championat samt Dansk Trav Kriterium. De to første med superhesten Hairos, med hvem han også deltog i både VM og Statue of Liberty Trot, hvor parret to gange forbedrede den absolutte danske rekord.

John Køhler har også lavet sejrsheste på stribe. Blandt andet Kandar, der hentede 57 sejre i karrieren, hvoraf de 20 var i træk. En dansk sejrsrekord, der stadig består.

Han er stadig aktiv både som træner og kusk og har her i karrierens efterår gennem sit virke i travskolen gjort en stor indsats for udviklingen af børne- og ungdomssporten på Fyens Væddeløbsbane.

Hairos NZ9 1392

Fyens Væddeløbsbane er en hestevæddeløbsbane beliggende i den vestlige del af Odense. Banen benyttes både til galop og travsport.

Banens omkreds: 1.000 meter
Bredde: ca. 19,5 meter
Opløbslængde: 250 meter
Kørselsretning: Venstre om, mod uret
Dossering: Ja
Snorestart: 9 heste i hver volte (5 + 4).
Autostart: 8 heste bag startbilen
Open Stretch: Nej

Fyn indleder kl. 13.00 i dag

Et baneprogram kan findes eller hentes her.

Fotos af Burt Seeger

Gorm Foto.

 

 

[useful_banner_manager banners=19 count=1]

 

 

SENESTE NYHEDER
18. juni 2020

Gårsdagens hændelse kaldes en skandale

Det anerkendte travmedie, Travronden tager i dag gårsdagens episode op fra Nykøbing Falster, hvor man desværre fik ombyttet nummerskiltene på to…
18. juni 2020

Uwe Bredahl kommentere på kritikken

I forbindelse med kritikken fra flere hesteejere, som undre sig over løbsudskrivningen for heste med mere end 500.000 kroner på…
18. juni 2020

Løbshest i fuld form sælges

11-Årige Sabber Klinteby står aktuelt med 14 sejre i karrieren. En karriere, der har budt på 114.860 kr. I år…
18. juni 2020

Great Challenger-søn sælges

På Nykøbing Falster ønsker Sasja Nielsen at sælge 3-årige Flying Hydrup (Great Challenger – Quiz Me Too). Flying Hydrup er…
18. juni 2020

Sejren fik et efterspil

I går eftermiddag kunne Alex Haagensen hente sin første kuskesejr i fem sæsoner. En sejr, der desværre fik et kedeligt…
SAMARBEJDSPARTNERE