Jægersro – Sejr til Ken Ecce
Ken Ecce har netop sejret bag Hans Henning Kristoffersen-trænede Alessio.
Gitte Hansen og hendes mand Hans Henning Kristoffersen bor i Fakse, og de har vundet bunkevis af sejre og championater.
Familien har haft mange fine heste, og hvem husker ikke derbydeltageren Pioneer Shadow, som Gitte Hansen kørte, og dermed blev den første kvindelige kusk i 41 år til at køre Dansk Trav Derby.
De fleste travkender kender også hesten Ymer Brick, som var en sand sejrshest for Gitte og Hans Henning. En hest der vandt hele 17 løb, og tjente over en halv million kroner.
I dag står der seks heste på træningslisten hos Hans Henning Kristoffersen. I det daglige er den rolige hestemand mangeårig beslagsmed.
Alessio
Alessio er en hest man i 2019 købte på den svenske Kriterieauktion for blot 50.000 skr.
I dag sejrede Alessio i tiden 1.14,1/2140 meter auto.
Præmie 40.000 SEK.
Se løbet her.





