Danmarks uafhængige travmedie
Topbanner
SENESTE NYT
Indland

Interessant generalforsamling i vente

Det bliver et kampvalg af de helt store til Det Danske Travselskabs ekstraordinære generalforsamling den 8. september.

Syv ikke nuværende bestyrelsesmedlemmer ønsker nemlig at opstille.

Henrik Engberg Johannsen, Kaj Holm, Anders Lou Henriksen, Morten Thanning Vendelø, Thomas Christensen, Elsebeth Stausholm og Jørgen Iversen.

Det Danske Travselskabs nuværende bestyrelse består af Michael Juul, Pål Morten Tung, John Sørensen, Alex Haagensen og Theodor Nielsen.

Travet.dk modtog følgende skrivelse d. 12 august fra Henrik Engberg Johannsen.

Mistillid til bestyrelsen i det danske travselskab

”DTS-medlemmerne bag nærværende underskrifter har ikke tillid til, at DTS’ bestyrelse loyalt vil efterleve den på DTS’ seneste ordinære generalforsamlings beslutning om at arbejde helhjertet for at travbanen skal blive i Charlottenlund med udgangspunkt i det scenarie, daværende bestyrelsesmedlem Henrik Johannsen præsenterede på generalforsamling.

Medlemmerne fremsætter derfor et mistillidsvotum til den siddende bestyrelse og ønsker følgende punkter behandlet på en ekstraordinær generalforsamling – jævnfør paragraf 8 i DTS’ vedtægter:

1. Mistillidsvotum til den samlede bestyrelse og bestyrelsens afgang
2. Valg af ny bestyrelse

Punkt 2 behandles selvsagt kun, såfremt dette er relevant efter behandling af punkt 1.”

Mistillidsvotum er tidsmæssigt modtaget i bestyrelsen således, at bestyrelsen kan afholde årets Derby-weekend før gennemførelse af en ekstraordinær generalforsamling.

Henrik Engberg Johannsen udtaler: ”Vi kræver en ekstraordinær generalforsamling for at få valgt en ny bestyrelse, der i modsætning til den nuværende, vil arbejde loyalt og konstruktivt for de beslutninger, der er truffet på selskabets generalforsamling.”

Vi bemærker også at flere af de opstillede kandidater er velkendte navne, der tidligere har siddet i bestyrelsen på Charlottenlund Travbane tidligere.

Relaterede nyheder

Seneste nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads