Ingen start for Tycoon Conway Hall
Det er ikke kun I Danmark det kniber med hestematerialet. Den danske elitetraver Tycoon Conway Hall kommer ikke således ikke til start den kommende tirsdag, da der var for få tilmeldte til løbet på Jægersro.
Tycoon Conway Hall skulle have startet i Åbergs Nästa.
Løbet har været afviklet siden 2004, men bliver ikke aktuelt i år.
Løbet ville have haft en førstepræmie på 75.000, men kun fire heste blev meldt til start.
Det var hestene:
Sevilla
The Real Star
Zoko Lane
Tycoon Conway Hall
Nu skal kredsen omkring Tycoon Conway Hall ud at finde en ny opgave.
Flot karriere
Conway Hall-sønnen indledte karrieren som 2-åring hos Steen Juul og har trods skader undervejs været i stand til at komme tilbage og konkurrere på topplan – i de seneste år hos Flemming Jensen.
Det er 11. sæson, som Tycoon Conway Hall er i gang med, efter at den indledte karriere hos Steen Juul tilbage i oktober måned 2012. Hesten var også med i derbyet efter at have vundet sin derbyprøve, men den endte uden for præmierækken i det klassiske løb.
Som unghest vandt Tycoon Conway Hall bl.a. Grand Circle 3 års Championat, og Jydsk 4-årings Grand Prix og som ældre begik han sig i hårdeste internationale konkurrence.
2016 var det helt store år for Tycoon Conway Hall, hvor han bl.a. gav Propulsion kamp til stregen i Finlandia Open og bød Nuncio op til dans i Årjängs Stora Pris.
Det blev bl.a. til sejr i en indledende afdeling i Sweden Cup, og det år – 2016 – tjente Tycoon Conway Hall 982.498 kroner og satte sin rekord 1.09.4.
Efter 8-årssæsonen skiftede Tycoon Conway Hall træningskvarter til Flemming Jensen, hvor den gjorde comeback i 2020. Hos Aalborg-træneren har hesten genfundet topniveauet efter diverse alvorlige skader.
Hesselborg Foto.




