Indland – N J Koster Koster Memorial frem for Gulddivisionen
I årets udgave er der flere interessante udenlandske navne på startlisten. En af disse er den 6-årige italiener Asnaur Dei Rum (Leben R L), der tidligere i år sænkede rekorden til 1.09,9 da hesten senest gæstede Charlottenlund Travbane.
Travet.dk erfarer fra svensk side af, at valget stod mellem N J Koster Koster Memorial eller den svenske Gulddivision, og her valgte man Danmark til. Det er til trods for at den italienske traver blot står anført med 649.890 kr. kontra Slide So Easy´s 5.5.13.769 millioner kroner.
Asnaur Dei Rum var tidligere i år anden i Rex The Great, hvor Heart Of Steel vandt i en målfotoafgørelse. Her mødte Asnaur Dei Rum den danske elite med Bandit Brick, Tycoon Conway Hall, Festival Of Speed Seven Nation Army suppleret med gode svenske Guldivisionsheste.
Det samme scenarie er tilfældet på søndag.
Har haft flere topheste
Navnet Casillo Gennaro klinger måske ikke så velkendt i de danske øre, men resultaterne taler sit tydelige sprog om en særdeles succesrig italiener, der tidligere i karrieren har stået for træningen af topheste som Urlo dei Venti og Cokstile.
Casillo Gennaro havde sit rekordår i 2016, hvor det blev til 423 sejre i 1452 starter. Den bedste sæson målt på indkørte præmier til stalden var året efter i 2017, hvor det blev til 2,5 millioner euro.
Efter sejren i Oslo Grand Prix 2018 testede italienske Urlo dei Venti positiv for et kortison-præparat og blev diskvalificeret fra førstepladsen og træneren, Gennaro Casillo idømt en bøde på 541.283 NOK. Casillo appellerede dommen, og Det Norske Travselskabs Appel komité nedsatte størrelsen af Casillos bøde til 345.000 NOK efterfølgende.
I år har stalden i Sverige kørt mere end 2,3 millioner SEK ind i 131 starter. Stalden er lørdag repræsenteret på Jægersro, og søndag på Charlottenlund Travbane.
Foto Burt Seeger – En målfotoslået Asnaur Dei Rum udvendigt i Rex The Great tidligere på året.






