15. august 2026

Icebreaker trænerskiftes

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

2024-vinderen af Dansk Trav Derby, Icebreaker, kommer i svensk træning, når den er klar efter vinterpause.

Tidligere på året strøg Icebreaker først over målstregen i derbyprøven, men sidenhen også i Dansk Trav Derby på Lunden.

Det var dog ikke hestens træner Jeppe Juel, der sad i sulkyen ved de to store opgaver på Charlottenlund Travbane.

I stedet havde ejeren Glenn Sigurd Syvaldsen hyret Magnus A. Djuse, og han gjorde ingenting forkert med hesten i de to løb.

Senere på året vandt Icebreaker også Grand Circle 4-års Championatet for hingste og vallakker med Jeppe Juel i sulkyen.

ICEBREAKER D2I5221

Går til Sverige

I slutningen af oktober blev hesten fragtet fra Jeppe Juel og til opdrætteren Bjarke Thomsen for herefter at blive opereret.

Operationen skete i et forknæ, hvorefter hesten nu holder vinterpause, inden at den skal genoptage træningen i det nye år.

Når hesten er klar til det, går den fra Bjarke Thomsen og videre i træning i det svenske, hvor man har fundet ny træner.

Det bliver Magnus A. Djuses bror Mattias Djuse, der kommer til at så for træningen af Extremes lillebror i fremtiden.

ICEBREAKER D2I5209

Bruddet med Jeppe

Jeppe Juel var bestemt ikke enig i valget af Magnus A. Djuse i derbyopgaverne, og Glenn Sigurd Syvaldsen forklarer nu om bruddet.

“Det var noget, jeg allerede havde besluttet efter Derby, hvor jeg syntes, at Jeppe optrådte meget uprofessionelt over for både mig og Magnus Djuse under både kvalifikationen og finalen, forklarer Glenn Sigurd Syvaldsen til Trav og Galopp-nytt.

“Dråben var dog, da Jeppe efter sin sidste sejr i efteråret i Grand Circle 4-års mesterskabet fortalte mig, at han havde aflivet Fortnite. Vi ejede den sammen og blev enige om, at vi på grund af en ledbåndsskade ville afvikle hesten.

“I min verden er der stor forskel på at afvikle og aflive en hest, som jeg troede havde potentiale med en anden træner med et alternativt træningsprogram. Så fik jeg lige at vide, at hesten var blevet aflivet. Der var det slut for mig, siger nordmanden.

Fotos af

Burt Seeger

SENESTE NYHEDER
12. august 2020

Klar tale fra Mads Hviid Nielsen

En af de udenbys trænere, som fredag gæster Charlottenlund Travbane, er Mads Hviid Nielsen. Aalborg-træneren er selv udelukket, mens staldens…
12. august 2020

Commit Boom Bay til EM

I går kunne vi meddele, at Steen Juul havde vendt tommelfingeren opad efter et træningsarbejde bag Commit Boom Bay, og…
12. august 2020

Udbydes – Det sker ikke hver dag

Med sejre i to af hendes tre seneste starter udbydes hoppen Chardonnay (Ens Snapshot) til salg. Den 6-årige hoppe hentede…
11. august 2020

Sverige – To danske sejre

Efter en tredjeplads på Charlottenlund Travbane tog Alex Haagensen i dag turen over sundet for at starte staldens 8-årige Awesome…
11. august 2020

Nykøbing – Amatører med 20. august

Travet.dk har netop været i kontakt med Anders Helge Nielsen, der er næstformand på Nykøbing Falster Travbane. Nykøbing har her…
SAMARBEJDSPARTNERE