Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

I dag sælges danske topåringer i Sverige

I dag fra kl. 17 afvikles en plageauktion i Sverige, hvor Solvalla-banen er vært, og hvor der er tilmeldt hele 148 topafstammede åringer, heraf flere med danske opdrættere. Buddene er allerede startet på de forskellige emner, da det er en hybrid-auktion.

Auktionen har været åbnet for digital førtidsbud allerede fra i fredags, og den stopper i dag kl. 16.
Derefter sker budgivning kun live på Solvalla i restaurant Kongressen, Arkaden, hvor hestene vises, samt digitalt på yearlingsale.se.

Der er stort set alle nogle af verdens bedste avlshingste, der er repræsenteret. Raja Mirchi, Facetime Bourbon, Readly Express, Maharajah, Greenshoe, Gogoo Gaagaa, Walner, Father Patrick, Nuncio, Muscle Hill og adskillige andre tophingste. Der ses også et afkom efter selveste Varenne.

Wishing Stone er også med, og med et afkom, der har Muscle Hill som morfar.

Spændende bliver det at se, hvad Lars Marcussens røde hingst, Kalas La Marc, ender på, den er efter stjernehoppen Candy La Marc.

Thomas Lind-Holm udbyder en lillebroder til den danske Hoppe Derbyvinder Flower Dust samt til Glorius Rain, der nyligt sprintede 1.11.0.

Af andre danske har vi spottet to opdræt fra Peter Simoni samt opdræt fra Leo Søndergård Larsen og LN Trotting

Auktionen holdes af Sweden International Yearling Sale, og i den rådgivende bestyrelse er danske Jeanette Hansen fra Panama Racing. Auktionen er blevet markedsført i Danmark (Travservice), i Sverige og selv i Norge.

Link til katalog – Klik her.

Af Kenn Erik Bech.

Foto Hesselborg Foto

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK