Hvad siger Udenrigsministeriet
I morgen kommer der startlister til Oslo Grand Prix-dagen, og normalt er det en dag, hvor dansk travsport er pænt repræsenteret, men hvordan er anbefalingerne egentlig med hensyn til rejser til Norge.
Travet.dk, har været på Udenrigsministeriet hjemmeside, hvor rejseanbefalingerne står nøje beskrevet. Her skriver man i forbindelse med rejser til Norge:
Rejser til:
Hele landet, undtagen ophold i egen ødegård eller egen lignende afsidesliggende fritidsbolig.
Vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser til hele Norge, da Norge har betydelige indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark. Vi fraråder også alle ikke-nødvendige rejser til Norge pga. høje smittetal, undtagen for regionerne Rogaland, Møre og Romsdal, Nordland, Vestland og Viken.
Erhvervsrejser anses som nødvendige rejser og kan derfor gennemføres. Vær dog opmærksom på indrejserestriktionerne.
Færdigvaccinerede og deres medrejsende børn under 18 år samt tidligere smittede med fast bopæl i Danmark er undtaget anbefalingen om, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes til orange lande og regioner. De kan derfor rejse. Vær dog fortsat opmærksom på lokale indrejserestriktioner.
Indrejsevejledningen til Norge, er opdateret i dag og findes på dette link.
Travet.dk erfarer at Bo Westergaard, har meldt til Oslo Grand Prix-dagen, og de endelige startlister foreligger i morgen mandag.
Foto af Hesselborg Foto.







