Hvad mener Michael Lønborg
Han kommer med 22 heste denne weekend, og dermed medbringer Michael Lønborg et stort hold til årets største trav-weekend.
Er man spiller, er det altid interessant at høre eller læse, hvad trænerne mener om staldens chancer.
Her må man rose Team Michael Lønborg for at servicere spillerne på bedste vis. Der laves således chancevurderinger på samtlige af weekendens startheste.

Lunden fredag 29.08.2025
8. løb – nr. 7, Summerparty:
– Havde ikke fordel af JVB sidst, men holder god form. Vil gå et godt løb og er med på stregen.
9. løb – nr. 1, Influencer:
– Godkendt sidst og formen ok. Sporet lidt øv, da hun ikke åbner så godt. Få heste i løbet, og hun er i top 3.

Lunden lørdag 30.08.2025
2. løb – nr. 5, Late Night:
– Var lidt skæv sidst i Aarhus, og deraf galoppen, hvor den stadig havde kræfter i behold. Vil have fordel af venstre rundt. Står godt til og er en super outsider, der kan vinde, hvis den går glat.
3. løb – nr. 5, Kalithea:
– Sad fast med alt sparet i Sverige sidst, så den holder god form. Kan være ettere eller toer, tror jeg.
4. løb – nr. 10, Koroleva San:
– Var under isen sidst, men dog også i brunst. Det kan også være, den ikke er typen, der præsterer i denne slags løb med tillæg. Outsider.
4. løb-nr. 11, Hokita:
– Super løb sidst, hvor den kom i fjerde spor rundt om sidste sving, så far var stolt. Vi prøver at gøre noget lignende her og håber på en god præmie.
5. løb-nr. 11, Keep Cool Cash:
– Træner meget bedre, end den viser i løb. Sporet er lidt øv, men vi må køre med og håbe på en fin afslutning, så er vi tilfredse.
6. løb-nr. 1, Lorraine:
– Kommer efter pause og sygdom og skal bare i gang. Inderbane og en præmie.
8. løb-nr. 1, Kaley D C:
– Alt er godt, og den gik en god prøve. Tilhører toppen af årgangen og vil få en god rejse. I top 3.
8. løb-nr. 10, Kleopatra SF:
– Er lige uden for top 5, men vi håber på en ok præmie. Er en sejtrækker, så tempoet er en fordel; den kæmper hele vejen og ind i mål.
8. løb-nr. 12, Kiwi Shadow:
– Holder god form, men det er svært herfra. Gør hvad den kan, og vi håber, det rækker til en præmie.
9. løb-nr. 1, Kaiser Faust:
– Holder fin kapacitet, men har lige pludselig været ustabil, hvad vi ikke helt har forstået. Går den glat, er det en farlig outsider.
10. løb-nr. 8, Harper:
– Svær opgave grundet sporet, da de alle kører med fra start. Vi gemmer os lidt og ser, hvad det kan række til, til slut.
11. løb-nr. 7, Jollys Ice:
– Har taget fine placeringer på det sidste, og formen er på top. Ikke helt 100% venstre rundt, men går det, kan vi være mellem de 3.

Lunden søndag 31.08.2025
2. løb-nr. 8, Kissed By Rain:
– Har fordel af en større bane. Har god fart og kapacitet. Outsider.
4. løb-nr. 5, Freiherr Faust:
– Alt er ok, og han duer i klassen. Mellem de tre.
5. løb-nr. 7, Karat CN:
– Øv i prøven, men alt virker fint, og han træner godt. Jeg tror på, at han er med i afgørelsen.
7. løb – nr. 8, Black Mountain:
– Sporet er lidt skidt, og den får et roligt løb til en præmie.
9. løb – nr. 3, Eddie The Eagle:
– Ude mod de gode, men har få startmuligheder, og det er også gået op i hat og briller i år. Inderbane og en præmie.
10. løb – nr. 7, Larenne Hill:
– Var dygtig sidst og forbedrer sig hele tiden. Et par gode imod, men kommer vi nogenlunde til, kan vi være 3-4 stykker.
11. løb – nr. 5, Kingston:
– Tror han er lidt skarpere end i prøven, men det er også nødvendigt. Får vi en fornuftig rejse, kan vi tage en af de sjove præmier.
12. løb – nr. 5, Garrido:
– God form, og den løber med her uden problemer. Gik et top løb sidst. Her bliver løbsafviklingen afgørende, men vi er ikke uden chance.
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
Fotos af
Travfoto Bornholm – Torben Ager
Burt Seeger
Ole Hindby.






