Hustle Rain tog andenpladsen i 1.08,6
Hustle Rain sikrede sig i dag 100.000 svenske kroner med en flot andenplads i Gulddivisionen.
Den dansk-ejede og dansk-opdrættede Hustle Rain startede løbet i andet par udvendigt, men måtte senere tage position som forreste hest i andet spor.
De første 500 meter blev afviklet i et højt tempo på 1.06, og der blev kørt hårdt gennem hele løbet. Midtvejs så Hustle Rain stærk ud, og kusken kastede flere gange blikket over skulderen for at vurdere konkurrenterne.
I slutfasen virkede Hustle Rain som den stærkeste, men Oscar L A, der havde fået et optimalt løb i ryg, havde mere at give. Med en imponerende afslutning sikrede Oscar L A sig sejren i tiden 1.08,5/1609 m. Auto.
Se løbet her.

Alessandro Gocciadoro, født i 1975 i Noceto, Parma, Italien, er en af Europas mest succesfulde travtrænere. Han har gennem sin karriere vundet adskillige store løb på tværs af kontinentet og har trænet flere topnavne inden for sporten, herunder Arazi Boko, Vivid Wise As, Vitruvio, Zlatan, Zalie Gar, Volnik du Kras, Virginia Grif, Axl Rose og Ultimaluna Grif.
Siden april 2021 har Gocciadoro haft licens i både Italien og Sverige, hvor Solvalla fungerer som hans svenske hjemmebane. Hans stald har markeret sig stærkt ved flere nordiske stordage og leveret imponerende resultater.
I løbet af 2010’erne begyndte Gocciadoro at køre regelmæssigt i Sverige og de øvrige nordiske lande. Han har tidligere haft en afdeling på Åbytravet (2013-2014) og driver nu en afdeling på Söderby gård (siden 2018). Når hans heste har konkurreret i Sverige, har han desuden haft støtte fra den erfarne travtræner Jori Turja.
Med sine mangeårige erfaringer og fortsatte succes er Alessandro Gocciadoro en markant skikkelse inden for international travsport.
Italieneren står for træningen af Oscar L A.

Missede Copenhagen Cup
Oscar L.A måtte i 2024 melde afbud til Copenhagen Cup på Charlottenlund Travbane.
Det skyldes hoste, men Oscar L.A har sidenhen taget revanche. I dag var der 200.000 skr. i førstepræmie.
Fotos af
Burt Seeger.







