Husker du Ups Simoni – Første afkom i Opdrætningsprøverne
Husker du hoppen Ups Simoni, der i træning hos Nicolaj Andersen sejrede i Aalborg Hoppe Championat og forinden havde været nr. fire i Dansk Hoppe Derby 2015.
I morgen starter det første afkom efter Ups Simoni i prøverne til Dansk Opdrætningsløb. Ups Simoni startede 50 gange i karrieren og indløb 305.138 kr. i karrieren.
Henrik Thomsen står for træningen af hoppen Hakuna Matata (Ens Snapshot – Ups Simoni). Den veludseende hoppe har startet to gange i karrieren indtil nu og var senest tredje i et 2-års løb på Charlottenlund Travbane, hvor Birger Jørgensen sad i sulkyen.
Travet.dk har i dag taget kontakt til Karoline Natja Pedersen, hvis far Knud Pedersen er opdrætter og samtidig står som ejer af Karoline Natja Pedersen.
Karoline Natja Pedersen var oppasser hos Nicolaj Andersen i en årrække, så travsporten er en stor del af Karoline Natja Pedersen, og det mærker man tydeligt når snakken gælder Hakuna Matata.

Vi vandt bedækningen
Jeg ved ikke så meget ift. chancevurderingen, da det er Henrik Thomsen der træner og ved hvor hun er. Men forventningen er at hun går et godt løb.
Historien om Hakuna er at Ups Simoni i sin tid vandt en bedækning i hoppe championatet og da hun så stoppet karrieren besluttet vi os for at benytte den bedækning og få et føl.
Ups Simoni er efterfølgende lejet ud til Peter Simoni i Polen. Planen var selv at gøre hende klar, men grundet ændringer på jobbet var tiden ikke til det og så blev hun sat i træning hos Henrik.
Hakuna har fra føl af været en hoppe med egen meninger og særheder, samt har Hakuna altid været lærenem og har mod på tingene, fortæller Karoline Natja Pedersen




