Hurtigt salg af Neverwalkalone
Det gik stærkt, da Peter Rudbeck i dag udbød Neverwalkalone til salg gennem Travet.dk’s salgsmenu. Interessen viste sig hurtigt at være stor, og der kom henvendelser fra flere steder i landet.
Efter blot omkring 50 minutter på salgslisten kunne Peter Rudbeck melde Neverwalkalone solgt. Vi har ikke indhentet tilladelse til at offentliggøre navnene på køberne, og det er i denne sammenhæng heller ikke det vigtigste.
Det vigtigste er, at handlen blev gennemført hurtigt, og at både sælger og køber er tilfredse. Peter Rudbeck fik solgt sin hest, og dermed er endnu en handel gennem Travet.dk’s salgsmenu kommet sikkert i mål.
For os betyder sådan en historie mere, end man måske umiddelbart skulle tro. Vi har været helt nede at vende i 2026, og der har været perioder, hvor det bestemt ikke har været sjovt at drive Travet.dk.
Gennem det seneste halvandet år har vi haft store og tilbagevendende problemer med hjemmesiden. Det har kostet både tid og mange penge, og udfordringerne har i perioder været så omfattende, at økonomien er blevet presset helt i bund.
Derfor betyder små og store solstrålehistorier ekstra meget lige nu. Når en hest som Neverwalkalone bliver solgt på omkring 50 minutter gennem vores salgsmenu, er det en succes for sælgeren/køber og en bekræftelse på, at vores platform kan gøre en lille forskel.
Vi er meget ydmyge over vores nuværende situation
Tak
Tak til de virksomheder, hesteejere og opdrættere, der vælger at kigge i vores retning og bakke op.
Det betyder rigtig meget for os. Travet.dk lever af aktivitet, opbakning og mennesker, som ønsker et aktivt medie omkring dansk travsport. Derfor er vi oprigtigt taknemmelige for hver eneste virksomhed, hesteejer og opdrætter, der vælger at støtte os, annoncere hos os eller bare deltage på vores platform.
Tak til jer, der allerede er med, og tak til dem, der løbende tager kontakt og viser interesse for vores virksomhed.
Ulrik Pedersen – Redaktør/ejer af Travet.dk.









