Hun var gårsdagens gladeste vinder
For nyligt købte Zasja Obel Sørensen sammen med sin veninde Christina Bagge den svenskfødte Pre Calculated og den vandt i går på Lunden.
Det var den anden start, som Pre Calculated gjorde for Zasja Obel Sørensen. Første gang blev det til en tredjeplads med René Kjær i sulkyen.
I går sad Zasja Obel Sørensen selv i vognen bag den svenskfødte syvåring, der vandt med en glad medejer i 1.15,7/2060 m. Volte.
Med sejren har 1986-fødte Zasja Obel Sørensen kørt tre gange i år. Det er blevet til to sejre og en tredjeplads og det giver en sejrsprocent på 66.
Den første sejr i år kom med Inertial, som også har stået for tredjepladsen til Lunden-amatøren, der arbejder på Lunden i det daglige.

Har to heste
Det er kun Inertial og Pre Calculated, som Zasja Obel Sørensen står for den daglige træning af, og det er to heste, som Ola Larsson tidligere har trænet.
I 2023 blev det også til sejr med Inertial, men ellers var det et stykke tid siden, at hun sidste havde vundet løb inden sejren i august måned sidste år.
Det var i 2019, hvor det blev til flere sejre med Verdi A. Den første sejr kom dog i hus i 2015, hvor det blev til sejr med Regitze Gold i et montéløb.

Var med i to TV-programmer
Normalt er det svært at få vist Dansk travsport frem i prime time, men det var dog tilfældet på DR1 i et underholdningsprogram.
I Alle Mod En var ni travkuske blev inviteret ind i studiet i DR Byen, hvor de skulle hjælpe en kvindelig deltager i forhold til et af svarene. Se udsendelsen her.
De ni travkuske, der deltog i programmet var:
- Thomas Fischer
- Flemming Nielsen
- Jonas Hansen
- Michael Jørgensen
- Rene Jonassen
- Nicolaj Andersen
- Emma Jonassen
- Zasja Obel Sørensen
- Sandre Kristoffersen
Her stillede Zasja Obel Sørensen i travsportens tjeneste og det skal travsporten sætte pris på.
Zasja Obel Sørensen var også med i TV2-programmet Tabu.
Rune Klan testede i programmet grænsen for, hvad vi kan grine af. Serien gør os klogere på, hvordan fordomme lægges væk, når vi møder en person med psykisk eller fysisk sygdom.
Fotos
- Burt Seeger







