Hugo Åbergs Memorial 2020 til Double Exposure
Det blev desværre ikke til 12 sejr i træk til, danskregistrerede Ecurie D (Infinitif), der måtte tage takke med en fjerdeplads i årets udgave af Hugo Åbergs Memorial 2020. Vinder af Hugo Åbergs Memorial 2020 blev i stedet Daniel Reden-trænede Double Exposure (Donato Hanover).
Den amerikanske hoppe var hurtigst fra start og kunne sidenhen afvikle de første 500 meter efter 1.10,9. Det fik Adrian Kolgjini til at tage initiativ og sende Tae Kwon Deo fremad gennem tredje spor.
Örjan Kihlström opfangede faren, og svarede let Adrian Kolgjini ud, og så blev der kørt væddeløb på sidste langside, hvor 1000 meter blev afviklet efter 1.10,5.
Det var angreb ind i sidste sving fra flere heste, men ingen formåede at tage afgørende meter ind. Erik Adielsson forsøgte i sidste sving med Ecurie D, men den sejrsvante traver mødte overmagten i dag.
Helt fremme i front kunne Örjan Kihlström trække afgørende fra til sejr.
Vindertid 1.09.2/1609 m. Autostart
Præmie: 1.609.000 SEK
Fulde resultat – Se det her.




