Hoppe Derbydagen – Sådan er det gået
Hoppe Derbydagen er i fuld gang, og Travet.dk er selvfølgelig på plads med en liveopdatering hele weekenden igennem.
Red Mills præsenterer 3-års Hoppeløb – ”Made in Denmark”
Det blev en ubesejret Izabella Nordic, der kom perfekt igennem fra anden række for Nicklas Korfitsen og ramte andet par udvendigt tidligt i løbet.
Da feltet kom ind mod sidste sving kom angrebet for Izabella Nordic i sporene, og det bed så godt for hesten, at den kunne passere målstregen først.
På de efterfølgende pladser i løbet fulgte If, som løb som først hest i andet spor de sidste 1000 meter, og Illustrious One.
“Nu er det gået godt, når jeg har kørt den, og så er der ingen grund til at lave om på det, fortalte Nicklas Korfitsen i sejrsinterviewet til Bet25.
Izabella Nordic blev solgt på derbyauktionen i 2021, hvor Bo Westergaard købte hesten for 65.000 kroner. Nu har den vundet sine tre første starter i karrieren.
Vinder: Izabella Nordic
Træner: Bo Westergård
Kusk: Nicklas Korfitsen
Ejer: Stutteri Vang Hovedgård
Opdrætter: Nordic Horse Farm AB
Vindertid: 1.14,9/2000 m. Autostart
Se løbet her.

Breeders CLUB præsenterer 2-års løb.
Meget blev afgjort ved udgangen af første sving, hvor Birger Jørgensen satsede alt og kørte frem til spidsen med Forest Jet.
I spidsen blev der holdt et hårdt tempo, og ingen kunne nå at passere vinderhesten inden at deltagerne var kørt over målstregen.
Det blev til en andenplads for Duke, mens det blev til en tredjeplads for Karisma Gardenia.
“Det så godt, og så nemt ud, og den fart den kan skifte, er der ingen mange to åringer, der kan, sagde Jan Friis i sejrsinterviewet til Bet25.
“Den blev købt på auktionen herop sidste år. Jeg havde set videoen inden, og tænkte den skulle jeg bare haft i, fortalte Jan Friis.
Vinderen skal starte næste gang i Breeders Course på Jägersro.
Vinder: Forest Jet
Træner: Jan Friis
Kusk: Birger Jørgensen
Ejer: Jan Friis
Opdrætter: Az. Agr. Toniatti Giacometti
Vindertid: 1.15,2/1600 m. Autostart
Se løbet her.

GF Forsikring præsenterer Hoppeløb
Fra start var Golden Rain med i spidskampen med indvendige Ginger Peachy, men det endte i galop for Bo Westergaard og så sad Flemming Jensen i føringen.
Det blev til et hårdt tempo undervejs og Golden Rain formåede at holde sig forrest hele vejen til mål og vinde i hård kamp med Almas Caviar.
Efter Almas Caviar på andenpladsen fulgte Gin Flame på tredjepladsen.
“De sidste 200 meter havde jeg andet at se til end hvad der stod på uret, fortalte Flemming Jensen i sejrsinterviewet til Bet25.
“Jeg troede faktisk Mads var kommet forbi, og var faktisk på vej i stald, da resultatet kom, sagde Flemming Jensen.
Golden Rain kom til Flemming Jensens træningskvarter fra Johan Untersteiner i oktober måned sidste år.
Vinder: Golden Rain
Træner: Flemming Jensen
Kusk: Flemming Jensen
Ejer: Stutteri Dust
Opdrætter: Thomas Lind-Holm
Vindertid: 1.13,6/2000 m. Autostart
Se løbet her.

Jonas Tornell A B præsenterer Golden C N Hoppeløbsserie, finale
Det blev til en lidt urolig indledning på løbet, hvor flere heste galoperede. Det skete dog ikke for Foreign Affaris, der sad med fremme fra start.
På sidste langside galoperede Oris i spidsen og det gjorde, at Foreign Affaris kunne overtage føringen og derfra kunne skære målstregen først.
Det blev med en andenplads til Brilliant Minds og en tredjeplads til Empoli.
“Jeg tror den skal starte på Jägersro den 13. i Breeders Crown, og så tager vi et løb af gangen, udtalte Lars Marcussen i sejrsinterviewet til Bet25.
“Det er en stor og lidt ranglet hest, som har en stor motor, fortalte Lars Marcussen.
Hesten blev indkøbt på Menhammer Online Sales i september 2021 for 200.000 skr.
Vinder: Foreign Affairs
Træner: Lars Marcussen
Kusk: Birger Jørgensen
Ejer: Lars Marcussen
Opdrætter: Menhammar Stuteri AB
Vindertid: 1.16,0/2000 m. Voltestart
Se løbet her.

Holte Vinlager præsenterer Lørdags-stayeren
Efter flere andenpladser i år, kunne The One endelig vinde. Det gjorde den for Erlend Rennesvik, og det er danske Kim Pedersen, der står for den daglige træning.
Det blev til et afventende løb undervejs, og da der var lidt galoperede heste på sidste langside, så kom parret fint igennem og kunne skære målstregen først.
Det blev med Dorob på andenpladsen, mens Galant Lund kunne tage tredjepladsen.
“Det er en fin hest, som har gået mange gode løb. Jeg vidste at han var i forn, men det skulle flaske sig, sagde Kim Pedersen i sejrsinterviewet til Bet25.
“Vi tager to sejre, udtalte Kim Pedersen, som senere på dagen også har Olympic Winner til start på Lunden.
For The One var der tale om karrierens femte sejr.
Vinder: The One
Træner: Kim Pedersen
Kusk: Erlend Rennesvik
Ejer: Stall Coopsters
Opdrætter: Jæren Hingst AS
Vindertid: 1.14,7/2990 m. Voltestart
Se løbet her.

Støt Brysterne/Kræftens Bekæmpelse præsenterer 3-års Hoppeløb
Senest blev det til sejr i Jydsk 3-åring Hoppe Grand Prix og igen i dag kunne Ivana Nordic køre først over målstregen. Denne gang med Nicklas Korfitsen.
Allerede efter lidt over en halv omgang kunne Ivana Nordic overtage spidsen fra Jackie Wee, der havde spidsen fra løbets start.
Ivana Nordic kunne sejre foran Run Queen Run og Innocence.
“Hun har udviklet sig enorm godt og har en god teknik og en god forståelse og det kommer man langt på, fortalte Nicklas Korfitsen i sejrsinterviewet til Bet25.
“Det er stor løb at skulle ud at køre. Specielt oppasserne er utroligt rundtosset, og det er lidt spænding på, sagde Nicklas Korfitsen omkring de to heste, der starter i Dansk hoppe Derby.
Det var en Ivana Nordic, der blev solgt på derbyauktionen i 2021, hvor Bo Westergaard fik hammerslag på hoppen på 35.000 kroner.
Vinder: Ivana Nordic
Træner: Bo Westergaard
Kusk: Nicklas Korfitsen
Ejer: Skoie Racing
Opdrætter: Nordic Horse Farm AB
Vindertid: 1.14,0/2000 m. Autostart
Se løbet her.

Travauktioner.dk’s Åringsauktion 30/9 præsenterer Tella the Great løb – Hoppeeliten
Det er en Birger Jørgensen, der er godt kørende, og det betød, at han kunne vinde sin tredje sejr i dag, og det skete med Glorius Rain.
Meget blev afgjort i starten, hvor Glorius Rain kunne sætte sig på føringen i en hård åbning, men det svarede hoppen fint for.
Glorius Rain sejrede foran Gabi Kyvsgård på andenpladsen og så kunne Eenymeenyminymoe tage tredjepladsen i løbet.
“Jeg var bare blind passager. En ret så ukompliceret, og har gået sine bedste løb fra spids, udtalte Birger Jørgensen i sejrsinterviewet til Bet25.
“Den værste i mod var den der sad bagved. Han skulle ikke have chancen førend det var for sent, fortalte Birger Jørgensen.
Det er en Thomas Lind-Holm, der som opdrætter stadigvæk ejer hesten under hans stutterinavn Stutteri Dust.
Vinder: Glorius Rain
Træner: Flemming Jensen
Kusk: Birger Jørgensen
Ejer: Stutteri Dust
Opdrætter: Thomas Lind-Holm
Vindertid: 1.11,7/2000 m. Autostart
Se løbet her.

Ringstedet Guld, Sølv og Ure og DH Sport præsenterer Fast Riders Cup – Monteløb
Det blev et montéløb, hvor Equidore alene fra spidsvolten kunne sætte sig på føringen og den var også førende en god del af løbet.
På sidste langside blev det dog til galop for Equidore og det skabte lidt trafikproblemer for flere heste i feltet, men ikke vinderen.
Escape A P kunne sejre efter et afventende løb og henviste Jesse Schermer og Asgar Molar til de efterfølgende pladser.
“Vi havde aftalt de her løb for længe siden. Jeg spurgte ham efter DM om jeg kunne få lov til at ride ham igen og det fik jeg lov til, sagde Michelle Mønster i sejrsinterviewet til Bet25.
“Han er en god hest i monté. Jeg håber at jeg skal ud og ride med ham igen, fortalte Michelle Mønster.
Kristian Juuls stald har haft en god sæson i montéløbene og det er blevet til mange sejr i montéløbene rundt omkring.
Vinder: Escape A P
Træner: Kristian Juul
Rytter: Michelle Mønster
Ejer: Kristian Juul & Kristina Møller
Opdrætter: Niels Jørgen Jensen
Vindertid: 1.15,1/2020 m. Voltestart
Se løbet her.

Store Hestedags Ærespræmie
Flemming Jensen har været godt kørende på Hoppe Derbydagen, og han kom også i vindercirklen med Galliano Peak.
Det var også en Galliano Peak, der kunne overtage spidsen i første sving fra Geo, og det var også sådan det blev over mål.
På tredjepladsen sluttede Olympic Winner. En hest, der trænes af danske Kim Pedersen i Norge.
“Jeg får hesten fra Jeppe Juel i fin form, og det var bare at forsætte med at træne hvor han slap. Hesten er blevet mere vant til vores træning, fortalte Flemming Jensen i sejrsinterviewet på Bet25.
“Det blev egentlig en nem sejr, udtalte Flemming Jensen.
Jeppe Juel havde hesten i træning indtil efter starten i Skive i slutningen af april, hvorefter Flemming Jensen overtog træningen.
Vinder: Galliano Peak
Træner: Flemming Jensen
Kusk: Flemming Jensen
Ejer: Glenn Sigurd Syvaldsen
Opdrætter: Nikolaj Stenå
Vindertid: 1.13,0/2000 m. Autostart
Se løbet her.

Faxe Dyrehospital præsenterer Amatørløb.
Det afsluttende amatørløb bød også på dramatik i løbet, og det endte med en hest, der efter endt dommerundersøgelse kunne lade sig hylde som vinder.
For Emil Helge Mæhlisen kunne Holly ramme føringen i første sving, inden at den blev passeret efter 1000 meter af Hot Shot, der havde galoperet i første sving.
Hullet kom på bestilling for Holly, der kunne vinde med Gnags og Ginetta på de efterfølgende pladser i løbet.
Vinder: Holly
Træner: Emil Helge Mæhlisen
Kusk: Emil Helge Mæhlisen
Ejer: Jane & Tony Mæhlisen
Opdrætter: Jane & Tony Mæhlisen
Vindertid: 1.15,9/2000 m. Voltestart
Se løbet her.
Fotos Burt Seeger og Keld Mikkelsen KM FOTO.







