Hesteejer taber skattesag – Henviser til citat på Travet.dk
Rene Mammen oplyser i dag overfor Travservice, at han har tabt den skattesag, der har kørt over flere år. I samme moment nævner Rene Mammen, en udtalelse fra et interview lavet her på Travet.dk.
Til Travservice siger Rene Mammen blandt andet:
Med min afgørelse vil jeg lægge på linje med hvad hesteejer Keld Gregersen tidligere har udtalt, at dansk travsport er på vej mod en amatørsport.
Jeg ser for mig, at det i dansk travsport er helt umuligt at drive såvel en stor som en lille travstald erhvervsmæssigt, fordi den både skal være drevet erhvervsmæssigt, give overskud og have en fornuftig rentabilitet på en og samme tid.
Den henvisning til Keld Gregersen, kommer fra et interview, som Travet.dk lavede.
Den 26. oktober 2021 udtalte Keld Gregersen sig således:
Travsporten er på vej mod en amatørsport!
Så klar i mælet er hesteejer og tidligere bestyrelsesformand i Dansk Hestevæddeløb Keld Gregersen da Travet.dk var i røret om Stutteri Disneys syn på fremtiden for Dansk Travsport.
– Når jeg skal se på Dansk Travsport med mine briller, så driver jeg Stutteri Disney som en erhvervsvirksomhed. Her er der klare regler og krav fra skattevæsnet, som skal overholdes i den forbindelse.
Jeg har godt set dine skriv om dansk travsport, og jeg kan tilslutte mig mange af tingene.
Det er stort set umuligt at drive travsport som erhvervsvirksomhed, som det ser ud i dansk travsport i dag. Kan vi ikke drive travsporten som erhvervsvirksomhed, så slår vi den professionelle sport ihjel.
Kan vi ikke drive travsporten som erhvervsvirksomhed, så må vi søge udenlands. Det er det jeg kan konstatere, er ved at ske for flere af de danske hesteejere, som driver travsporten som erhvervsvirksomhed.
Vi skal opfylde de krav der er for at drive vores hestehold professionelt, og hvis forudsætningerne ikke er til stede, så kan vi ikke være/blive herhjemme.
Hvis det er den retning sporten vil, så er det fint. Det bliver uden de professionelle hesteejere, da disse er tvunget til at søge udenlands, hvis vi skal overholde reglerne for professionelt hestehold.
Der er intet større end at vinde Dansk Trav Derby, og for mig er det større end at vinde Prix D´Amerique og alverdens storløb, men tingene skal hænge økonomisk sammen.
Det er intet angreb på amatørsporten, men det er jo ikke dem der sætter heste i professionel træning. Jeg føler vi er på vej mod en amatørsport herhjemme, og det må virksomhederne der driver travsporten professionelt så agere ud fra.
Det er mit håb, at bestyrelsen i Dansk Hestevæddeløb vil/kan skabe bedre rammer, så de professionelle hesteejere ikke behøver se mod udlandet.
Den nye bestyrelse i Dansk Hestevæddeløb, skal have en chance!
– Det er glædeligt at vi har fået nogle erhvervsfolk ind i bestyrelsen hos Dansk Hestevæddeløb. Jeg tror og håber op, at de har nogle af de kompetencer som dansk travsport har brug for.
Mit ønske er, at de får arbejdsro så de kan få løftet den professionelle afdeling i dansk travsport. Det handler om banerne skal være bedre til at tjene penge, men det handler også om måden sporten er sat sammen på ude på de enkelte baner.
Jeg tror og håber på dansk travsport, men lige nu ser jeg dansk travsport på vej til at blive en amatørsport, uddyber Keld Gregersen overfor Travet.dk ( i 2021).
Se Rene Mammens udlægning på Travservice.dk, hvor man henviser til ovenstående citering fra Keld Gregersen – her.
Illustrationsfoto – Burt Seeger.







