Harboe vinder – Grand Circle 3-års Championat Consolation
Torben Hovgaard-trænede Harboe (Goetmals Wood) har netop sejret i Grand Circle 3-års Championat Consolation 2022 på Fyens Væddeløbsbane. I hænderne på Jeppe Rask kunne den talentfulde 3-åring sejre for anden gang i karrieren.
Harboe ejes af Jacob Stubkjær samt ægteparret Henriette og Torben Hovgaard.
Træningen står Torben Hovgaard for.
Opdrætter er Frank og Preben Sørensen.
Førstepræmie: 25.000 kr.
Løbet.
Det blev et begivenhedsrigt løb, hvor High Class Photo dystede og spidsen med Heston. En duel førstnævnte vandt, og samtidig krøb Jeppe Juel ned bagved den førende med Heston.
Nicklas Korfitsen havnede som den første i andet spor med Hyde Park, og denne blev forsøgt mod front, men blev svaret ud af den førende High Class Photo, som åbnede 500 meter efter 1.10,4.
Den førende fik ikke fred længe og efter, ca. 700 meters kørsel sendte Jeppe Rask Harboe fremad gennem sporene, og denne satte sig til rette udvendigt på den førende.
Vi fik en 1000 meters notering på 1.13,8.
Der var på bagerste langside angreb fra Knud Mønster og Hugo Boss Shadow, og samtidig blev tempoet fremme i front sat op. Det betød, at de bagvedliggende havde svært ved at tage afgørende meter ind.
I front overtog Harboe føring, og kunne ned mod målstregen afvise en velafsluttende Hera og Heston på tredjepladsen.
Vindertid 1.15,2/2140 m. Autostart.
Se løbet her.
Foto Gorm Foto







