Har god kapacitet – Kan den vinde i dag
Vi har gentagne gange søgt efter løbsheste gennem de senere år, og det har resulteret i flere salg til de danske trænere, opdrættere og hobbykuske. En af disse omhandler hesten Itsflippinggood (Brad de Veluwe).
I forbindelse med vores efterlysning af løbsheste henvendte Skive-træner Jan Dahlgaard sig til Travet.dk omkring løbshesten Itsflippinggood (Brad de Veluwe).
Travet.dk modtog sidenhen en sms fra hestens nye træner om, at Itsflippinggood var gået igennem dyrlægetjekket, og en handel dermed var en realitet. Itsflippinggood var dermed solgt til den fynske træner Søren Johansson
Søren Johansson lancerede kort efter hesten som et pilotprojekt til Share A Horse, i dag står Karsten Lillebæk opført som ejer af den svenske traver, som har indledt sæsonen stærkt.
Fin sæsonstart
Itsflippinggood har været anden og tredje i sæsonens tre starter, og endnu en fremskudt placering er ikke uden rækkevidde når Itsflippinggood stiller til start på Falster.
Søren Johansson har en ganske interessant staldsammensætning, med både løbsheste og ungheste. Vi bemærker at fem heste på Søren Johanssons træningsliste, er handlet gennem Travet.dk.
Den opbakning er vi særdeles stolte og glade over.
I dag går Itsflippinggood til start med to sejre og 27.119 kroner.
Bedste sæson i flere år
Søren Johansson kunne i 2022 sætte flueben for en sæson, der bød på flere indkørte præmiepenge i flere sæsoner. Det blev således til 15 sejre og 267.278 kr.
Det tal er en markant fremgang får året foruden, hvor det blev til 160.050 kr. og fire sejre.
I år skal stalden så forsøge at følge op på sidste års fremgange.
Foto Gorm Foto.




